Nyheder
"Hvad der sker i dag, er historie i morgen"
Vi vil fremadrettet bestræbe os på at fange nogle af de mange spændende ting, der sker nu og her rundt omkring i vores område.
Viden der ikke deles, er unyttig viden. Derfor: Giv os gerne et lille hint, hvis du kender til nyheder, af interesse for området.
- Skrevet af: Lisbeth Bonde
Hvad der sker i dag, er historie i morgen! og det burde vi på arkivet være lidt bedre til formidle ud.
Seneste "Lokalnyt" er dateret i 2023, en artikel om Fremtidens Kirkegård, hvilket på ingen måde repræsenterer alt det, der egentlig foregår omkring arkivet.Så lad os prøve at råde bod på det.
Lokalhistoriske foredrag og vandringer er fortsat en vigtig del af vores formidling, og sammen med hjælp til slægtsforskningens mange grene og forgreninger er det emner, der fylder en del i hverdagen.
Også de lokale spotpunkter arbejdes der fortsat med, og spændende optagelser og interviews venter blot på den sidste redigering, før de også bliver en del af hjemmesiden.
Kirkegården – historie og nytænkning
I forlængelse af artiklen om Fremtidens kirkegård er mange af planerne nu realiseret. Det betyder, at en del gravsten er borte, men de er fotograferet og registreret på arkivet, ligesom de ældste er blevet samlet i små oaser, hvor QR-koder nu kan føre til arkivets hjemmeside. Her kan man læse små fortællinger om de mennesker, der engang gjorde en forskel i vores lokalsamfund.
Spor fra stenalderen
Med en udbygning, der indimellem løber hurtigere, end borgerne kan følge med, følger også arkæologiske forundersøgelser. Igen og igen bekræftes vi i, at især stenalderfolket har sat store spor i området – senest ved fundet af to stammebåde ved sommerhusudstykningen ved Chr. Petersens Vej.
I Rude Plantage har vi allerede spor af en langdysse, ved Norsminde og Flynderhage er der fundet rester af køkkenmøddinger, og i Saksild Nord ligger skjulte spor efter både en dysse og et dødehus. Alt sammen spændende historie, der naturligvis hen ad vejen tilføjes hjemmesidens tidslinje.
Når verdens uro spejler fortiden
Den uro, vi oplever i verden i dag – med daglige beretninger fra krigen i Ukraine og de voldsomme kampe i Israel, Palæstina og Gazastriben – leder lokalhistorisk tankerne hen på de tider, hvor krig og usikkerhed også satte spor herhjemme.
Grænser blev flyttet, og lokalsamfund måtte tilpasse sig nye virkeligheder.
På arkivet har vi senest opdateret 1864-krigen med en liste over gamle veteraner, der i den krig satte livet på spil i kampen for fædrelandet.
Fra sogneråd til kommunalvalg
Snart skal vi igen til stemmeurnerne. Den 18. november afholdes der kommunalvalg, og denne gang har optakten været intens.
Det rumler i både nord, syd, øst og vest – der har været afholdt borgermøder, skrevet læserbreve, og den 4. november bliver der afholdt valgmøde i Kulturhuset.
Der har været mange debatter omkring borgerinddragelse – eller måske snarere mangel på samme.
I den anledning har vi opdateret hjemmesiden med en artikel om de gamle sogneråd og de ildsjæle, der lokalt i perioden mellem 1841 og 1970 styrede de små samfund med indsigt, ansvarsfølelse og helhedstænkning.
Det minder os om, at lokalt engagement, hjerte og blik for fællesskabet altid har været – og stadig er – en del af vores lokale DNA.
Det er noget, vi skal passe på for fællesskabet er og bliver vores største styrke, som de mange historier og beretninger gennem tiden har vist.
Fortsæt historien sammen med os
Under menuen Lokalnyt vil vi fremover forsøge at blive bedre til at bringe små fortællinger og opdateringer. Vi håber, du har lyst til at kigge forbi – og måske selv bidrage med minder, billeder eller historier, som fortjener at blive bevaret i arkivet.
- Skrevet af: Lisbeth Bonde
Nye regler får Jørn til at droppe sin kones mindeplade: Her finder man alligevel ingen trøst mere.
Sådan lyder en overskrift i dagens avis den 24. august 2023.
Det skærer i den gamle arkivleders hjerte! For det er vel netop hensigten med de mange omlægninger på de danske kirkegårde, at de skal følge tidens ånd og tilgodese, at der er langt flere bisættelser end begravelse i nutidens begravelseskultur. Der skal etableres flere oaser og områder, hvor man kan finde både ro og fordybelse, områder, hvor man har plads til sin sorg, sit savn, områder, hvor man i stilhed kan lade tankerne flyve!
Gennem flere år er der også i Saksild arbejdet med planer om Fremtidens kirkegård. Der har været afholdt mange møder, og der har været borgerinddragelse, hvilket der kom et fint projekt ud af, et projekt man som borger havde sat sin lid til.
Når foreningen for kirkegårdskultur udtaler, at man i projekterne for fremtidens kirkegårde arbejder med en udvikling, hvor begravelsespladserne fortsat skal fremstå som værdige begravelsespladser, kan man jo spørge sig selv, om de kollektive forandringer, der er vedtaget for kirkegårdene i Kystpastoratet, er en værdig omlægning?
Nuvel, familien valgte for 10 år siden ud fra de tilbud, der var dengang, at deres behov var dækket af en mindeplade i plænen, hvor det var tilladt at lægge en blomst eller tænde et lys.
Nu siger de reviderede kirkegårdsregler fra 2020, at det kan man ikke mere, men der kan nedgraves en vase ved stenen, hvis overkanten flugter med græsniveauet, men man siger også, at buketter fjernes i forbindelse med hver græsslåning. Betyder det, at der er faste dage for græsslåning, eller kan fødselsdags- eller bryllupsdagsbuketten fjernes samme dag, som den er sat?
Hvordan får kirkegårdens besøgene kendskab til, hvornår græsset slås eller robotten kører? Og er de regler lavet med tanke på, at der på fremtidens kirkegårde bliver flere og flere urnegrave og flere besøgene til netop den form for gravsteder/urnesteder?
Når vi i kirken synger med på B.S. Ingemanns ”Dejlig er jorden,” så fortæller den på fineste vis, at tider skal komme, tider skal henrulle, og at slægt skal følge slægters gang. Burde vores kirkegårde ikke netop afspejle det? Og gør de det, når en familie, på grund af nye og rigide regler lavet ud fra et regneark, overvejer at nedlægge det sted, hvor de tidligere er kommet for at mindes og og for at finde ro.
Set med de lokalhistoriske briller er det en omlægning og nogle beslutninger, der gør op med med den gamle kirkegårdskultur, hvor kirken havde en central og vigtig rolle i samfundet, og hvor kirkegårdene var det fællesrum, hvor man gik hen, når sorgen over en slægtning eller et bysbarn skulle håndteres.
Tiderne skifter, hvad der sker i dag er historie i morgen.
Kremering, kortere gravstedsperioder, ofte på grund af økonomi, askespredning over hav, etablering af skovkirkegårde, anonyme plæner. Færre vidnesbyrd om et levet liv. Det er hvad kirken er oppe imod. Set i det lys, burde det være vigtigere end nogensinde at imødegå de behov, der gives udtryk for i sognene.
Der har tidligere på Lokarkivets hjemmeside stået en tekst om, at Saksild kirkegård var en spændende lokalhistorisk oase, der med sine forskelligartede gravminder fortalte om et samfund, der forandrede sig fra et stærkt landbrugssamfund med gamle slægtsgårde, markante personligheder og dygtige håndværkere til et samfund med en broget skare af tilflyttere, hvor historien ikke helt er fulgt med til "de dødes have".
Det har vi fra arkivets side prøvet at gøre noget ved dels i forbindelse med affotografering af de gamle gravsten, dels ved at skrive små beretninger om mange af de spændende mennesker, der har boet i området.
Det er et arbejde, som vanskeliggøres i takt med at gravsteder nedlægges, gamle gravsten fjernes og hvor nu også mindepladerne ”trues.”
Det er en forandring, hvor frygten for at et tilvalg af den lokale kirkegård erstattes af et fravalg, fordi økonomien sættes over menneskelige hensyn. Et fravalg, hvor flere som Jørn opgiver, fordi man ikke længere føler, at kirkegården levner plads til at mindes - om det så blot er med et enkelt lys eller en nedlagt buket som symbol på sit savn.
Fra arkivets side er håbet, at beslutningstagerne må tage sagen alvorligt, og at Saksild kirkegård også fremadrettet må vise, at slægt følger slægters gang, så vi ikke ender med at skabe en stor og anonym kirkegård med en grøn plæne, enkelte blomsterbede og træer, men ribbet for historie og menneskeligt nærvær.
- Skrevet af: Lisbeth Bonde
TÆNK ENGANG
hvad frivilligt arbejde kan føre til!
20 år som arkivleder i Saxild. Det er lidt vildt at tænke på – der er sket meget i de år.
Fra ”bare” at sidde på arkivet 3 timer hver tirsdag året rundt og betjene de besøgende, er arkivverdenen i dag noget helt andet. Aldrig har interessen for slægts- og lokalhistorie været større.
Det er fortsat frivilligt arbejde, men åbningstiden er blevet minimeret (ikke arbejdstiden), de fleste henvendelser er i dag digitale, og i takt med at adgangsforholdene til arkivet er blevet lidt udfordret, er fokus nu vendt udad – besvarelse af mails, hjemmeside, udstillinger, foredrag og byvandringer! Hvem havde dog set det komme?
Med Saxild Bylaug i ryggen er det fortsat en fornøjelse af være arkivleder, men uden Hanne og Karen var jeg nu ilde stedt! Der er altid nok at rydde op i, registrere og ikke mindst ”grave i,” så historierne kan formidles.
Så selvom jeg dengang for 20 år siden blev leder mere af nød end af lyst, var det nu alligevel ikke så ringe endda. At vi i 2010 endda måtte kæmpe for arkivets overlevelse og Bylauget beredvilligt trådte i kommunens sted, gjorde vel et eller andet sted viljen og lysten til at drive arkivet større. Hvor har jeg lært meget i de år. Om egnen, om befolkningen, om historien generelt. Det har været givende. Lokal forankring på højt plan.
Hvad der sker i dag, er historie i morgen
Derfor skal du huske det lokalhistoriske arkiv, når der sker noget spændende, når du rydder op i gamle papirer, sælger hus eller andet af historisk interesse. Husk også, hvis du brænder for et emne, så er al hjælp velkommen, også små ad hoc opgaver.
- Skrevet af: Lisbeth Bonde
Vores kirkegård er under omlægning, og det har betydet, at registreringen af de gamle gravsten igen er kommet i fokus.
Udgangspunktet i ”Fremtidens Kirkegård” var, at de fredede gravsten ville forblive på eksisterende gravsted, at der ville blive kraftigt reduceret i gravstenene fra det gamle lapidarium, og at de resterende sten, som blev valgt som særligt bevaringsværdige, ville blive flyttet til små historiske oaser med QR koder til historiefortælling.
Desværre er virkeligheden, at også de fredede gravsteder nu er nedlagt. Stenene bevares, men flyttes ud på tomme gravsteder efter det tilfældiges princip.
Vi forsøger fra arkivets side fortsat at skrive historierne om de mennesker, store som små, der levede herude og skabte det samfund, som vi nu er en del af.
Drømmen, eller målet var, at vi samtidig ville registrere de gamle gravsteder, så når man som slægtsforsker eller besøgende kom til ”vores” kirkegård, med arkivets hjælp kunne spore, hvor den gamle ”olde” eller ”tip” var stedt til hvilke.
Desværre er der rykket og skubbet så meget med gravstederne, at den stedfæstning kun kan blive tilnærmelsesvis. Gamle steder er nedlagt, numrene erstattet af nye, og selv sammenholdt med gamle kort, er det en stor udfordring at samle puslespillet. Nu opdeles kirkegården igen i nye zoner, og meget lægges ud i græs, så gamle opdelinger helt forsvinder. På sigt vil også de mange urnesteder uden for diget forsvinde helt.
Det er et spændende projekt, som Kystpastoratet har gang i, og hvis det gamle mundhæld ”det skal være skidt, før det bliver godt,” holder vand, så bliver det rigtig godt, men hvor meget historie vi er i stand til at bringe med videre, ja det kan kun fremtiden vise.
- Skrevet af: Lisbeth Bonde
Saxild-Nølev Lokalhistoriske Arkiv modtog den 22. maj officielt en check på 45.000 kr. fra NordeaFonden.
Filialdirektør Steffen Larsen Nordea Odder overrakte på Fondens vegne checken til arkivleder Lisbeth Bonde, som glæder sig over, at endnu et mål kan indfries i den lokale historiefortælling.
I samarbejde med lokale kunstnere afdækkes lokalhistorien gennem elementerne sten, træ og rustpatineret corten-stål, som via QR koder leder den besøgende til arkivets hjemmeside hvor film, billeder og tekst fuldender de mange beretninger.
Det historiske spotpunkt i Norsminde fortæller historien om området mellem ”Fjord og Hav”, hvor det lille samfund engang var centrum for stor handel, hvor kanonerne bragede under Napoleonskrigene og hvor en stædig og forudseende præst skaffede mønt til inddæmning af en del af Kysing Fjord, så fattige munde kunne mættes.
Spotpunktet færdiggøres hen over sommeren og efteråret, og det vil i løbet af det kommende år sammen med spotpunkter i Kysing, Saksild, Rude, Nølev og Assedrup bindes sammen i en cykel- og vandrerute.
