Saxild Arkiv

  • Åbningstider
  • Kontakt
  • Arkivet
  • Søg
  • Forside
  • Områder
      • Back
      • Assedrup
      • Driften
      • Kysing
      • Norsminde
      • Nølev
      • Rude
      • Saxild
  • Emner
      • Back
      • Adresser & Matrikler
      • Erhverv
      • Familier & Biografier
      • Forlystelser & Fritid
      • Fortællinger
      • Kirker
      • Lov & Ret
      • Natur & Miljø
      • Samfundsudvikling
      • Skoler
  • Tidslinje
      • Back
      • Stenalderen
      • Vikingetiden
      • Middelalderen
      • Reformationen
      • Enevælden
      • 1700-tallet
      • 1800-tallet
      • 1900-tallet
      • 2000-tallet
  • Oplevelser
      • Back
      • Cykelruter
      • Historiske ture
      • Kulturelle spotpunkter
  • Nyheder
  • Leksikon
      • Back
      • Leksikon
      • Leksikon (alle artikler)
      • Artikler efter område
      • Artikler efter tidsalder
  • Slægtsforskning
      • Back
      • Kom godt i gang
      • Lokale arkiver
      • Love & Regler
      • Tips og råd
      • Undervisning

Saxild Arkiv

Nyheder

"Hvad der sker i dag, er historie i morgen"

Vi vil fremadrettet bestræbe os på at fange nogle af de mange spændende ting, der sker nu og her rundt omkring i vores område.

Viden der ikke deles, er unyttig viden. Derfor: Giv os gerne et lille hint, hvis du kender til nyheder, af interesse for området.

 

Nærhed og lokalkendskab

Skrevet af: Lisbeth Bonde
Publiceret: 12. oktober 2022

Sammenslutningen af lokalarkiver i Danmark har besøgt Saxild-Nølev Lokalhistoriske Arkiv.

Det er der kommet denne fine artikel ud af:

  • Nærhed og lokalkendskab (artiklen er på siderne 4-8)

Lokalarkiverne trues af lukning

Skrevet af: Lisbeth Bonde
Publiceret: 12. maj 2022

En bombe er lagt under de lokalhistoriske arkiver og alt det arbejde, som vi har lagt i formidlingen af den lokale historie. Skal det være slut nu? Det håber vi ikke.

Derfor denne appel til politikerene og andet godtfolk:

  • Pressemeddelelse
  • Fakta om lokalarkiverne i Danmark

Indvielse af Smedens Hjørne

Skrevet af: Lisbeth Bonde
Publiceret: 24. april 2022
Indvielse

Den 24. april 2022 blev ”Smedens Hjørne” i Nølev indviet som det første af en serie spotpunkter til lokalhistorisk fortælling på en ny og anderledes måde.

Omkring 50 mennesker havde trodset den bidende kulde, og Smedens Hjørne blev indviet med taler af Lisbeth Bonde fra Projektgruppen og Hans Mogensen fra Saxild-Nølev Menighedsråd.

En ekstra lykønskning til ”Pladsen” og historiefortællingen gav fhv. præst på Vesterbro, Erik Borch, der har en særlig historisk tilknytning til Nølev.

Allan Rabjerg akkompagnerede på sin guitar, da de fremmødte sang Knud Pfeiffer og Margo Sandstrøms vise om den gamle smedje, hvorefter det gjorde godt med den varme kaffe som graver Dorthe Hanten i hast fik brygget som supplement til de kolde drikke.

Tak til alle for det store fremmøde.

Ny hjemmeside

Skrevet af: Lisbeth Bonde
Publiceret: 1. februar 2022
saxild

Saxild Arkiv har fået ny hjemmeside, så nu skulle det gerne være endnu nemmere at finde det, du søger!

Hvis du fx vil finde noget om Saxild Skole, kan du gøre det fra menuen "Områder > Saxild" eller menuen "Emner > Skoler". På den måde kan du finde den samme information fra forskellige indgangsvikler.

Du kan også bruge søgefunktionen i den øverste menu eller klikke ind på vores Leksikon for at få et overblik over de mange sider.

Hvis du finder fejl og mangler, må du meget gerne give besked, så vi kan få det rettet.

Rigtig god fornøjelse!

Saksild Folkeskov

Skrevet af: Lisbeth Bonde
Publiceret: 31. oktober 2020

Lørdag den 31. oktober 2020 tog borgmester Uffe Jensen det første spadestik til Saksild Folkeskov og snart var det første træ plantet og flere fulgte på de optegnede arealer til Skyggeskov, Hasselskov og Lysskov.

Landskabsarkitekt Tanja Marie Asp fra Odder Kommune styrede på fornemste vis arrangementet, som på grund af Danmarks Corona-restriktioner ikke tillod store forsamlinger at mødes. 70 frivillige havde tilmeldt sig, og 10 personer af gangen blev de hen over weekenden guidet ud på det 3,2 hektar store område, hvor de plantede det, de ad åre kan kalde "deres stykke skov."

Efter endt arbejde var der brød og kaffe til de fremmødte sponseret af Saksild og Omegns Lokalråd og Bagergården.

Der skal i alt plantes 8.000 træer, og Odder Kommune sikrer, at de træer der ikke er plantet i weekenden 31. oktober - 1. november efterfølgende plantes maskinelt.

Områdets historie

Skovarealet, som ligger bag Blommevænget 300 grænser op til en eksisterende fredsskov, som består af små jordlodder tilhørende gårdene i Saksild - en remisens fra udskiftningens tid, hvor alle ejendommene fik tildelt både marker, strandjord, mose og skov.

Der har på matriklen tidligere ligget en ejendom tilhørende Ejnar Jakobsen, som med sin lille maskinpark udførte forskelligt jordarbejde i lokalområdet, ikke mindst da byggeriet af Skovlundsvej og Trævænget gik igang.

Billedet af Ejnar Jakobsens ejendom er fra omkring 1956.

I forbindelse med kommunens køb af jord til etablering af "Blommevænget" blev også Ejnar Jakobsens jord opkøbt og ejendommen brudt ned.

Danmark planter træer

Der har i årene op mod år 2020 været stort fokus på klima, grundvand, naturbeskyttelse og CO2 udslip. Hvert år planter staten omkring 200 hektar ny statsskov, men i 2019 fik projekterne et ekstra boost, da TV2 sammen med Danmarks Naturfredningsforening kørte indsamlingsshowet "Danmark Planter træer."

Målet var at samle ind til én million træer til plantning i nye Folkeskove i Danmark samt skovfredning i ind- og udland. Det betød, at også vi i det naturskønne Hads Herred bød ind og at Odder Kommune stillede området her i Saksild til rådighed til plantning af en helt ny skov.

Saksild folkeskov bliver ikke kun en skov for klimaet, men også en skov med stort fokus på biodiversiteten. Vi får en naturskov med plads til både vildnis og selvsåede træer, en skov hvor døde og syge træer vil få lov at ligge, en skov, hvor fødegrundlag og skjulested for dyr og insekter tilgodeses og med stort fokus på læring og oplysning.

Udviklingen af skoven kommer derfor fremadrettet til at indgå i den lokale folkeskoles undervisning.

Arealet udgør samlet set ca. 3,2 ha. og grænser op til en skov, der huser kommunens største bestand af tyndakset gøgeurt, som er kommunens ansvarsart. Skovrejsning her vil skabe mulighed for at bestanden af tyndakset gøgeurt kan øges yderligere og derved understøtte det igangværende arbejde med - og ønsket om, at sikre og øge biodiversiteten i Odder Kommune.
Offentlig skov i Odder Kommune er fredsskov.
2,5 ha tilplantes (heraf 0,3 anlagt eng) og ca. 0,7 ha udlægges til naturlig succession.

Byudvikling

Øst for arealet er der planlagt byudvikling med udlægning af et perspektivareal på godt 19 ha svarende til knap 200 boligenheder, hvilket vil øge behovet for rekreative muligheder og friluftsliv.
Rejsning af skov på det udpegede areal vil bidrage til at dække dette behov.

  • Saxild
  • Natur & Miljø

Side 2 ud af 3

  • 1
  • 2
  • 3

Seneste nyheder

  • Fra stenalderfund til sogneråd
    Oprettet: 20. oktober 2025
  • Debat om fremtidens kirkegård
    Oprettet: 24. august 2023
  • 20 år som arkivleder
    Oprettet: 1. august 2023
  • Det skal være skidt, før det bliver godt
    Oprettet: 8. juni 2023
  • Tak til Nordea Fonden
    Oprettet: 22. maj 2023
  • Nærhed og lokalkendskab
    Oprettet: 13. oktober 2022

Senest opdateret

Her kan du se de artikler som senest er blevet opdateret.

  • Saxild Skole 1844 - 1901
    Opdateret: 3. november 2025
  • Morgenbøn i Saxild
    Opdateret: 25. oktober 2025
  • Slaget ved Norsminde
    Opdateret: 22. oktober 2025
  • Fortællinger fra 1800-tallet
    Opdateret: 22. oktober 2025
  • Napoleonskrigene 1801 - 1814
    Opdateret: 22. oktober 2025
  • Krigen 1864
    Opdateret: 22. oktober 2025
  • Udstykning i Saxild by 1950-1985
    Opdateret: 22. oktober 2025
  • Udstykning: Fremtidens Saxild
    Opdateret: 22. oktober 2025
  • Udstykning langs Rudevej 2010-
    Opdateret: 22. oktober 2025
  • Udstykning langs Rudevej 1990 -
    Opdateret: 22. oktober 2025

Saxild-Nølev Lokalhistoriske Arkiv
Rudevej 100, 8300 Odder

Telefon: 42 48 80 95
Mail: lib@saxildarkiv.dk

Webdesign by Panorama Media

Saxild Arkiv, Rudevej 100, 8300 Odder
Telefon: 42 48 80 95 // Mail: lib@saxildarkiv.dk