Der driver høduft med krydret vind.
Igennem engen en å sig slynger
Og lærken ringer skærsommer ind,
mens vilde blomster ved grøften gynger.
Gravhøje kroner det grønne land.
Hvor skønt fortoner sig sø og strand.
Sådan skriver Johannes V. Jensen i ”Danmarkssangen” fra 1925. Han skriver ikke om Saxild og Nølev sogne – men teksten passer alligevel så fint på vores lille ”smørhul”. Vi har markerne, engene, åen, stranden, de vilde blomster, lærken, ja sågar de gamles grave kan vi finde.
