August måned er opkaldt efter kejser Octavius Augustus ( 63 f.Kr.-14 e.Kr.), der i sin tid lod alverden skrive i mandtal. Augustus var adopteret af Julius Cæsar, som indførte den julianske kalender og selv lagde navn til juli måned.
Da man i år 8 f. Kr., ville hædre Augustus ved at lade samme ære overgå ham, kunne det naturligvis ikke ske med en måned, der var ringere end Cæsars juli med 31 dage. August havde dengang kun 30, men ved en senatsbeslutning blev der taget en dag fra februar og lagt til, så august også fik 31 dage.
Efter den gamle, romerske kalender hed måneden sextilis, den sjette, men efter den julianske kalenderreform blev august årets ottende måned.
Det gamle, nordiske navn var "høstmåned". For tidligere tiders bønder betød vejret i høstmåneden meget. Af det afhang forskellen mellem overflod og sult, ja undertiden mellem liv og død.
Særlige dage i august
August måned har ingen helligdage. Ikke fordi den mangler kirkelige mærkedage, men fordi den katolske kirke undlod at ophøje nogen af dem til helligdage.
Bønderne sled og slæbte med høsten i augustvarmen, og der var simpelthen ikke tid til andet i datidens bondesamfund.
Vejrvarsler og talemåneder i august
Ifølge folketroen varslede torden i august megen sygdom for mennesker og dyr.
1. august
Regn på "Peters fængsel" (1/8) varslede en lille rughøst og regnfuldt vejr resten af måneden.
10. august
Er himlen klar på Sct. Laurentius dag (10/8), bliver høsten god, men vinteren streng. Er himlen overskyet, bliver vinteren våd og mild.
15. august
Regn på Maria himmelfartsdag (15/8) varsler regn de følgende ni dage.
Denne dag blev i øvrigt anset for særligt velegnet til såning af vintersæd.
19. august, Sct. Sebaldus sag
På denne dag tages der varsler om den kommende vinter.
Hvis lyngen blomstrer i spidsen på denne dag, vil det blive en lang vinter med megen sne. Blomstrer lyngen mest forneden, bliver vinteren kort og mild.