Rude bakker

For omkring 150 år siden bestod områderne omkring Rude Strand af lyngklædte bakker, hvor dyrene fra Rudegårdene gik og græssede. Hist og pist så man et ensomt liggende fiskerhus, men ellers lå området øde hen.

Bønderne bevægede sig stort set kun ned til strandområderne, når der skulle hentes sand til de sandstrøede gulve eller tang til køer og roekuler.

Nød lærer som bekendt nøgen kvinde at spinde, og i slutningen af 1800-tallet hvor bygningstømmer var en stor mangelvare, fostrede Rudes gårdejere idéen om at tilplante hele området med nåletræer.

At området dermed, ved overgangen fra bondesamfund til industrisamfund, skulle blive et attraktivt sommerhusområde, havde ingen set komme.

Fra områderne omkring Rude Havbakke, er der en formidabel udsigt. Man kan se til Tunø, Samsø og Helgenæs og på gode dage, kan man skimte øen Hjelm, hvor Marsk Stig omkring år 1290, efter at han var dømt fredløs for mordet på Erik Klipping i Finderup lade – slog sig ned.

Læs digtet om de smukke bakker her. Rude Bakker

Rudehuset

Det første hus der blev bygget i området var ”Rudehuset” eller ”Sommerslottet,” som det blev kaldt, der blev bygget på toppen af Rude Havbakke.

Grunden var i 1914 via en ”stråmand” købt på vegne af Georg Nielsen, der var storkøbmand i Odder, og han opførte her en smuk villa med lyserøde mure og taget tækket med strå.

Der blev plantet et væld af slyngroser, stokroser og fine stauder, og i bedste Matadorstil flyttede Georg Nielsens familie fra herskabslejligheden i Odder til stranden hver sommer.

Familien ejede huset indtil 1932 og med en ny ejer, kom nye tider.

Sommerboligen blev ombygget til kafferestaurant, og i 1936 blev en fin pavillon bygget til, og huset forvandledes til strandhotel med både keglebane og lørdagsballer med levende musik.

Pensionisthøjskole

I 1972 lukkede Rude Strandhotel, og bygningerne blev omdannet til Pensionisthøjskole.

Denne gik konkurs i 2016, men blev købt af Danske Seniorer og er i dag omdannet til en levende og velbesøgt Seniorhøjskole med Carsten og Helle Holvad ved roret.

På højskolen tilbydes korte kurser med alt fra mødet mellem mennesker til musik og motion.

For lokalbefolkningen er det muligt at deltage i både foredrag og aktiviteter eller hygge sig med et spil krolf.

Man kan læse mere om højskolen her: rudestrandhojskole.dk/

Sommerhusene

Bevæger man sig i området mellem Rude Havbakke, "Trekanten" ved Saxild Strand og det gamle Badehotel ved Kr. Petersensvej, vil man opdage en stor forskellighed i sommerhusbebyggelsen.

I Plantagen ligger sommerhusene tæt, og helt fra begyndelsen blev næsten hver en centimeter jord udnyttet. Byboernes beskedne sommerhuse blev her bygget tæt op ad de lokale bønders strandhuse, og mange af husene er, omend ombygget, fortsat i lokale slægters eje.

At havet trak er tydeligt. Og for en del af sommerfolket betød det, at man næsten ikke kunne bygge tæt nok på havet. Især i området mellem Rude Havbakke og "trekanten" fik det store konsekvenser idet flere af husene måtte fjernes igen, da havet åd sig ind mod skrænterne, som flere steder skred sammen. At naturens kræfter er enorme, ser man tydeligt langs det meste af kyststrækningen.

Saxild Teglværk

Tæt på grænsen mellem Saxild og Rude Strand blev der i 1850 bygget et større teglværk.

Man ser tydelige spor i skrænterne neden for Samsøvej, der viser, at der her har været en større aktivitet, og at der er gravet ind i skrænten.

Det er begrænset, hvad vi ved om teglværket, som kun eksisterede i omkring 10 år, vi ved dog, at Teglværket efter datidens målestok var et stort teglværk, hvis teglovn kunne rumme 70.000 sten.

Teglværket blev for ejerne ikke den store guldgrube, og der synes konstant at have været likviditetsproblemer.

Set i forhold til den megen handel der var fra favnepladsen ved Saxild Strand, burde placeringen være ideel, så hvad der er gået galt, kan man kun gisne om, men fra beretningen om Danmarks Teglværker af Jacob Hanquist Petersen, kan en mulig årsag have været, at leret ved Saxild Strand tilhører en plastisk lertype, som er meget vandholdig og dermed kræver en stor tørringsproces før brændingen. Er denne ikke på plads, kan det give store problemer med stenenes holdbarhed.

Det har desværre ikke været muligt at finde brændte sten fra Saxild Teglværk, ligesom "jagten" på den første teglbrænder, Bertel Wissing, er en stor udfordring for de lokale arkivfolk.

Oldtidsminde

Bevæger man sig væk fra stranden og op til sommerhusområdet vest for Kystvejen i Rude, finder man ved Lyngbakkevej områdets eneste oldtidsminde, en langhøj fra fra den tidlige bondestenalder.

Følg skiltene.

Langhøjen formodes anlagt som gravplads for en af bygdens betydelige mænd. I den senere bondestenalder (ca. 2500 f. kr.) gravede man to stenkister ned i graven, som fik lov at ligge ubemærket hen.

Med tiden forsvandt alle synlige tegn, området blev opdyrket, og først i 1894 fandt arvefæster Søren Thuesen, på sin ejendom matr. 4, Rude, stenkisterne, som blev udgravet. I den ene kiste, fandt man en lille skive af kobber ved siden af et skelet. Skiven, der er den eneste af sin art herhjemme, blev overgivet til Forhistorisk Museum, Moesgaard.

I 1897 blev området fredlyst, og af ejeren arvefæster Søren Thuesen holdt i sjælden hævd.

I 1977 foretog Moesgaard Museum en større udgravning på stedet, hvor den oprindelige langhøj blev observeret.

Højen i Rude er beplantet, og på området står en granitsten med indhugget påskrift: ”Disse oldtidsminder fandtes 1894 af arvefæster S.O. Thuesen og søn O.S. Thuesen”.