• Adresse: Assedrupvej 13
  • Matrikel: 6 d- 7 c
  • Født: 1. marts 1854, Assedrup
  • Død: 19. februar 1918, Assedrup

Biografi

Jens Christiansen er født i Assedrup i 1854 som søn af Hans Christian Michelsen og Birthe Kirstine Christensen.

Jens Christian, som han blev kaldt i folkemunde ernærede sig som musiker, han spillede til dans, men gav også undervisning i klaver og violin. Undervisningen gjaldt mest børn, men disse skulle ikke komme til ham; Jens Christian tog ud og underviste i hjemmene.

Det fortælles, at Jens Christian var meget selskabeligt anlagt og gerne tog på kaffevisit i byen. Vittig var han, og han gave mange af småvejene i byen navne.

Blandt andet kan nævnes:

  • Fiolstræde - Assedrupvej, ud for nr. 13, hvor han selv boede
  • Mejerivej - Assedrupvej, ud for Assedrup Mejeri
  • Smedegyde - Assedrupvej, fra Mejeriet til Viadukten (som ikke var bygget på det tidspunkt)
  • Jens Frederik Nielsens Gade - Assedrupvej, fra Viadukten (som ikke var bygget på det tidspunkt) og hen til åen
  • Christoffer Marthens Allé - Fra "bækbroen" og op til stationen - eller til Post-Søren, som der står i noterne

Havde Jens Christiansen levet i dag, ville han givetvis have fundet de offentlige myndigheder totalt idéforladte i forhold til valg af vejnavne: Assedrupvej! Det er der ikke megen lokalhistorie i.