Da landsbyerne selv slukkede ildebrandene

I dag forbinder vi brandvæsen med sirener, blå blink og hurtige udrykninger. Men sådan har det ikke altid været.

I tidligere tider var kampen mod ilden et fælles ansvar for landsbyens beboere. Når en brand brød ud, måtte naboer og landsbyens folk hjælpe hinanden med de midler, de havde til rådighed.

Vand fra branddamme, spande sendt fra hånd til hånd og den fælles indsats fra landsbyens beboere var i mange år de vigtigste midler i kampen mod flammerne.

Gennem mere end 200 år har brande sat deres spor i Saksild Sogn. Nogle er kun bevaret gennem skriftlige kilder, mens andre stadig lever videre i fortællinger fra tidligere generationer.

Denne artikel fortæller om udviklingen fra de første fælles slukningsforsøg til det organiserede lokale brandvæsen med brandfogeder, brandsvende, sprøjtehuse og brandsprøjter.

De store brande

Store brande var tidligere en alvorlig trussel mod landsbyerne. Gårdene lå ofte tæt sammen, og en brand kunne på kort tid brede sig fra bygning til bygning.

Kysing-bybranden i 1793

Den 6. april 1793 brændte det meste af Kysing by.

På dette tidspunkt bestod byen af ni tætliggende gårde, hvoraf de syv brændte ned til grunden. Noget tømmer overlevede branden og blev senere genbrugt ved opførelsen af de nye gårde, som efter branden blev flyttet ud fra den gamle bykerne til de åbne marker.

Dengang fandtes der ikke et organiseret brandvæsen. Slukningsarbejdet måtte derfor udføres af landsbyens egne beboere med håndkraft og de muligheder, der fandtes lokalt.

Vand blev hentet fra brønde, damme og andre vandsteder, og beboerne dannede kæder, hvor spande med vand blev sendt fra person til person frem til brandstedet.

Branden i Gl. Bygade i Saxild 1868

I august 1868 brændte en stor del af Gl. Bygade i Saxild. Også denne brand førte til, at flere gårde blev genopført uden for den gamle bymidte.

Fortællingerne om branden beskriver, hvordan byens beboere deltog i slukningsarbejdet og hentede vand fra branddammen for at forsøge at begrænse ødelæggelserne.

Branden i Saxild og andre store landsbybrande viste behovet for et mere organiseret beredskab, hvor materiel og mandskab var klar, når ulykken ramte.

Da brandvæsenet blev organiseret

Med brandpolitiloven af 2. marts 1861 fastsatte staten, at sognekommunerne skulle sørge for anskaffelse og vedligeholdelse af det nødvendige brandmateriel. Loven blev et vigtigt skridt mod et mere organiseret brandberedskab på landet.

Efterhånden blev der oprettet lokale brandordninger med brandfogeder, brandsvende, faste regler for beredskabet og hestetrukne brandsprøjter, som blev opbevaret i særlige sprøjtehuse.

I 1897 blev der flere steder oprettet egentlige brandlaug, hvor brandfoged og brandsvende blev udnævnt af sognerådet.

Brandfogeden havde en central rolle i lokalsamfundet. Når alarmen lød – ofte ved kirkeklokkens slag – skulle han sørge for, at brandsprøjten kom af sted, at hestene blev fundet og spændt for, og at brandsvendene blev samlet.

Det var et stort ansvar. Før en brandsprøjte kunne køre mod brandstedet, skulle mange ting bringes i orden: alarmen skulle gives, hestene skulle skaffes, materiellet skulle klargøres, og mandskabet skulle møde frem.

Det lokale brandvæsen i Saksild Sogn

Saxild

Saxild havde sit eget brandberedskab med brandfoged, brandsprøjte og sprøjtehus, som lå ved branddammen ved Kjældsdam.

Brandfogeden havde ansvaret for at samle mandskabet og få brandsprøjten af sted, når der blev slået alarm.

Det lokale brandvæsen rykkede ud ved brande i området. Ved branden på Kysing Mølle i 1932 deltog Saxild Brandvæsen med den hestetrukne brandsprøjte. Selve møllebranden er beskrevet i en særskilt artikel.

Rude

Rude havde ligeledes sit eget lokale brandberedskab med brandsprøjte og brandfoged.

Brandvæsenet i Rude indgik som en del af det samlede lokale beredskab og kunne blive tilkaldt ved brande i området.

Ved større brande rykkede mandskab og materiel ud fra sprøjtehuset under ledelse af brandfogeden.

Nølev

Nølev havde også sit eget lokale brandberedskab med ansvarlige personer og det nødvendige materiel til den første indsats mod brand.

Norsminde

Norsminde var ligeledes en del af det lokale brandberedskab.

En erindring fortæller, at Hans Waldemar Alrøe havde et overbrandfogedskilt og en brandhjelm, som børnene legede med. Byens brandsprøjte stod i garagen ved den gamle kro.

Sådanne erindringer fortæller om en tid, hvor brandvæsenet ikke blot var en myndighedsopgave, men en naturlig del af landsbyens fællesskab.

Brandfogeder

Brandfogeden var en central person i det gamle brandberedskab. Han havde ansvaret for at lede indsatsen og sørge for, at materiel og mandskab blev gjort klar.

Kendte brandfogeder i Saksild Sogn:

• Simon Hansen, Saxild
• Hans Jensen, Saxild
• Viggo Simonsen, Saxild
• Axel Sofus Jørgensen, Rude
• Hans Waldemar Alrøe, Norsminde

Sprøjtehuse

De gamle sprøjtehuse var en vigtig del af landsbyernes brandberedskab. Her stod brandsprøjterne klar, når alarmen gik.

Flere steder findes der stadig minder om disse bygninger, mens andre kun lever videre gennem fotografier og fortællinger.

Branddamme

Branddammene havde stor betydning, før der fandtes moderne vandforsyning og brandhaner.

En branddam var ikke blot et vandhul, men en vigtig del af landsbyens sikkerhed. Ved brand kunne beboerne hente vand herfra og danne kæder med spande frem til brandstedet.

Fra spandekæder til brandbiler

Gennem mere end 200 år har brandslukningen i Saksild Sogn udviklet sig fra den fælles indsats, hvor landsbyens beboere stod med spande i en kæde fra branddammen, til det moderne brandvæsen, vi kender i dag.

De gamle hestetrukne brandsprøjter og lokale brandfogeder blev efterhånden afløst af motoriserede køretøjer og et mere organiseret beredskab.

I dag varetages brandslukningen i området af Østjyllands Brandvæsen, hvor Station Odder fortsat er den lokale nærstation.

Nutidens brandfolk rykker ud med moderne materiel og uddannelse, men grundtanken er stadig den samme som tidligere: at hjælpe mennesker, når ulykken rammer.

Fra Kysing-bybranden i 1793 og branden i Gl. Bygade i 1868 går der således en direkte linje til nutidens brandberedskab.

Har du oplysninger om det gamle brandvæsen?

Lokalhistorisk Arkiv hører meget gerne fra personer, der har fotografier, erindringer eller oplysninger om gamle brandsprøjter, sprøjtehuse, branddamme eller brandfogeder i Saksild Sogn.

Selv små oplysninger kan være med til at udfylde brikkerne i historien om, hvordan vores forfædre kæmpede mod ilden.