”Det var et pragtfuldt syn, da den gamle mølle brændte”

Sådan lød overskriften i avisen den 25. juli 1932.

Med nutidens øjne virker ordene næsten stødende. En møllebrand kan vel næppe betegnes som et pragtfuldt syn. Men journalisten mente naturligvis ikke, at branden var smuk – blot at den var så voldsom, at flammerne og røgsøjlen kunne ses vidt omkring.

Denne mandag morgen omkring klokken halv ni udbrød der brand i Kysing Mølle. Alarmen gik hurtigt, og både Falck i Aarhus og Zonebrandvæsenet i Hundslund blev tilkaldt.
Desuden blev brandsprøjterne fra Rude og Saxild sendt af sted. At dømme efter avisens omtale deltog Odder Brandvæsen tilsyneladende ikke.

I brandprotokollen fra Rude står der kort og præcist:

Mandag den 25. juli 1932 opstod der brand i Kysing Mølle. Branden opstod kl. 8.30 formiddag. Kl. 9 mødte sprøjten fra Rude med mandskab, men kom ikke i funktion, da møllen på det tidspunkt var nedbrændt.

Axel S. Jørgensen, brandfoged.

Det fortæller næsten alt om brandens voldsomhed. På blot en halv time var møllen så godt som fortæret af flammerne.

Set med nutidens øjne kan en halv time virke længe, når afstanden fra Rude til Kysing ikke er stor.
Men datidens landsbybrandvæsen fungerede ganske anderledes end i dag. Brandfogeden skulle først have besked, sprøjten hentes fra sprøjtehuset, mandskabet samles, hestene spændes for, og først derefter kunne turen gå mod brandstedet.

Sprøjten fra Saxild havde endnu længere vej.
Brandfoged Hans Jensen måtte denne sommermorgen først hente sine heste på de fjerneste marker ved Saxild Søndergård.
Derefter gik turen tilbage for at hente brandsprøjten i sprøjtehuset ved Kjældsdam, hvorefter han i fuld galop satte kurs mod Kysing ad den gamle, bumlede vej.
Da han nåede frem, var møllen allerede fuldstændig overtændt.

Midt under branden opstod der desuden stor uro.
Man frygtede pludselig, at en lille pige befandt sig inde i den brændende mølle. Heldigvis blev hun kort efter fundet uskadt, hvor hun havde gemt sig ude i en kornmark. Lettelsen må have været enorm.

Som så ofte efter en stor brand begyndte rygterne hurtigt at florere.
Nogle mente, at børn havde leget med ild, mens andre pegede på et uforsigtigt smidt cigaretskod.
En kriminalbetjent fra Viby blev sat til at lede efterforskningen, men det er ikke lykkedes at finde den endelige konklusion i de bevarede aviser. Måske gemmer svaret sig stadig i sagsakter på Rigsarkivet i Viborg.

Møllen var forsikret for 6.600 kroner, men den blev aldrig genopført. Dermed forsvandt et markant vartegn fra Kysing, hvor møllen i generationer havde været en naturlig del af landskabet.

Tilbage er avisernes beretninger, de få bevarede brandprotokoller og de historier, som siden er blevet fortalt om den dramatiske julimorgen i 1932.
Om vi nogensinde får det endelige svar på, hvordan branden opstod, er uvist.
Men historien om Kysing Mølles sidste timer fortjener fortsat at blive fortalt – som en lille, men vigtig del af sognets fælles historie.