Julen nærmer sig. Det er den 21. december, vintersolhverv, og dermed årets korteste dag.
I gammel tid var det netop denne dag, hvor man ønskede hinanden et godt nytår og helt tilbage i vikingetiden var det god skik, at man ved vintersolhverv, som altid falder den 21. eller 22. december, ”drak jul”.
Ifølge sagnet var det jætten Suttung, der i sin tid opfandt øllet, men at Jølner stjal opskriften og gav den videre til menneskene. Og tak for det.
De gjæve vikinger havde et langt større ølforbrug, end vi kender i dag. De drak til hverdag og fest, før kamp og efter kamp, i livet og i døden, hvor valkyrierne i Odins hal bød de faldne krigere drikkehorn fyldt med øl.
Også i de gamle bondesamfund spillede øllet en afgørende rolle, og brygningen af juleøl var blandt julens vigtigste forberedelser. Hverdagsøllet var tyndt, men til jul blev øllet både stærkt og sødt, ofte tilsat ekstra malt og honning.
Nu gjaldt det for hver gård om at brygge det bedste øl i området, for julegildet var både en fest og en prøve på gårdens kunnen.
Rude bylov og øllets betydning
I Rude var øllets betydning så stor, at det også blev en fast del af byens lov og orden.Af Rude Bylov fra 1743 fremgår det tydeligt, at øl ikke blot var til fest, men også fungerede som betaling, straf og fælles eje. Brød man byloven, måtte man ofte bøde i øl – en halv tønde, en hel tønde eller flere kander.
Ville man undslå sig et hverv, som for eksempel at blive Oldermand, kostede det ligeledes øl.
Var øllet til gildet dårligt brygget, udløste det bøder, og nyt øl måtte brygges. Godt øl var ikke en sag for den enkelte, men for hele fællesskabet.
I dag er det små og store bryggerier, der står for ølbrygningen, og mange har deres foretrukne juleøl til julefrokosten. Vi drikker ikke længere ”jul” på gammel vis, men måske kunne skikken genoplives i tanke og fortælling, nu hvor det er vintersolhverv, og vi kan hilse lyset velkommen tilbage.
Hvis dagen i dag føles kort, er det ikke uden grund.
Ved vintersolhverv er dagen knap syv timer lang, mens den ved sommersolhverv i juni strækker sig over omkring sytten og en halv time.
Lad os derfor, med det sidste vers fra Juletræet med sin pynt, gå de lysere tider i møde:
Til risengrøden holder mange dog stadig fast i den søde hvidtøl.
I 1950’erne og 60’erne var det almindeligt, at lokale bryggerier og mineralvandsfabrikker solgte hvidtøl tappet på fem eller ti liters stakitflasker med patentprop.
I Odder-området var der blandt andet hvidtølsbryggeri i familien Raupachs købmandsgård, ligesom både Gylling Bryggeri og Mineralvandsfabrikken Villy leverede den gode hvidtøl.
Dagene bliver langsomt længere igen, selv om vinteren endnu har sit greb.
Når vi når den 2. februar, Kyndelmisse, vil man traditionelt sige, at temperaturen igen begynder at stige.
Oppe ved polarcirklen oplever man i disse dage polarnat, hvor solen slet ikke når over horisonten. Med det in mente kan vi her i Danmark glæde os over, at lyset allerede nu er på vej tilbage.
Juletræet på besøg, hilser os fra eg og bøg
med besked derudefra, at det lysner dag for dag
og at solen fra sit skjul, ønsker os en glædelig jul.
