Udflytningen i Nølev sogn omfatter byerne Assedrup, Nølev og Driften
Vi ved fra de gamle papirer, at kronen i 1544 ejede 9 gårde i Assedrup og 3 gårde i Nølev, gårde der alle var underlagt Aakjær Len. Hvorledes der mageskiftes, ved vi ikke, men i 1788 dør herren til Malling Østergaard, Moesgaard og Vilhelmsborg Christian Frederik Güldencrone, og af det efterfølgende skifte kan vi konstatere, at de 9 Assedrupgårde på det tidspunkt tilhørte ham. Güldencrones økonomi var noget nær en katastrofe, og boet vælger at sælge ud af besiddelserne, og derved åbnedes muligheden for både selveje og udflytning for Assedrups bønder. Nølevs ejerforhold og udflytning fortaber sig lidt mere i tågen.
Nølev
Ved stavnsbåndets ophævelse i 1786 lå størsteparten af Nølevs gårde stadig tæt omkring Nølev Bygade. Gård ved gård. Tæt sammenbygget og med agrene spredt langt fra de enkelte ejendomme. Men i løbet af det næste århundrede ændrede bybilledet sig markant.
I Nølevs gamle bymidte forblev Toftegaard, Abildgaard, Nølevgaarden, Korsgården, Møllegaarden, Østerholm og til dels også Nølev Overgaard på de gamle matrikler, hvorimod Nølev Hougaard, Nølev Østergaard, Gammelgaard, Langagergaard og Skalborg blev flyttet uden for byen.
Smedensborg, Engelsborg og Hesselballegaard flyttede til Driften, det gamle overdrev, et øde udyrket område med eng, mose og utallige tornebuske, et område, der ved hårdt arbejde blev god agerjord.
Assedrup
I Assedrup gik livet sin stille gang. Her havde man ikke travlt med at udflytte gårdene. Det fællesskab de tæt beliggende gårde gav, vægtede man højt. Derfor blev gårdene i begyndelsen kun udflyttet, hvis tvingende omstændigheder som gårdbrande eller andre udfrakommende begivendheder bød det.
I 1867 blev Assedrupgården udflyttet, i 1870 Bertasminde, i 1885 Marensminde og i 1893 Højsgaard.
De fleste af gårdene eksisterer stadig, men som så mange andre steder i Danmark, er de fleste landbrug i Assedrup og Nølev nu nedlagt, de mange jordlodder er opkøbt af større gårdmænd og de gamle ejendomme solgt eller udlejet til privat beboelse.
Matrikelkortene fortæller deres historie om en ændret landsbystruktur, en historie om et land der over tid blev forandret fra et landbrugsland til et industrisamfund.