Ved reformationen i 1536 gled gejstelighedens gods over til kronen og det østlige Hads Herred, heriblandt Rude, blev førdt i 1600-tallet kronbønder, senere rytterbønder.
En fortegnelse over krongods i Rude fra 1688 viser følgende:
- Søren Jørgensen
- Peder Rasmussen/Ole Rasmussen
- Jens Nielsen
- Mads Rasmussen
- Knud Pedersen
- Anders Poulsen/Jørgen Eskesen
- Anders Thomsen
- Erik Sørensen
- Anders Sørensen
- Erik Sørensen, husmand
- Mikkel Nielsen/Jens Nielsen
Christian 5.'s ryttergods
Kong Christian den 5. oprettede kort efter sin tronbestigelse 4. nationale rytterregimenter, der efter svensk mønster skulle underholdes af kronens gods.
Krongodset i Skanderborg Rytterdistrikt, som Rude hørte under, skulle således underholde først to siden fire rytterkompagnier.
En ryttergård på 8 tdr. hartkorn (en helgård) skulle stille med en fuldt væbnet rytter til hest. Mindre gårde (halvgårde) kunne gå sammen to og to om mand og rytter. Hestene skulle være mindst 155 cm høje, noget højere end bøndernes egne heste, Til gengæld for den byrde det var, slap rytterbønderne for at svare skat og landgilde.
En rytterbonden kunne ride for egen gård, hvad mange gjorde, en udmærket ordning i fredstid, hvor man dog skulle møde til eksercits hver søndag, men mindre rart i krigstid, hvor de der havde lejet en karl til at ride for gården, på den vis slap for at komme i krig.
Fra kirkebogen ved v, at Jens Hansen, rytter af Rude døde 54 år gammel i 1703. Hans Nielsen, døde 42 år gammel i 1714 og Jens Pedersen, ligeledes rytter af Rude, døde 66 år gammel i 1718.
Ingen af ovennævnte kan vi for nuværende knytte op på en bestemt ejendom i Rude, det kan vi derimod på rytterbonde Anders Thomsen.
