Kartoffelmel
Under Anden Verdenskrig vendte varemangel og streng rationering op og ned på madlavningen i de lokale køkkener.
Hvedemel og andre fine melsorter var svære at skaffe, og rationeringsmærkerne strakte sjældent langt. Hvis der skulle jævnes saucer, laves frugtgrød eller bages til søndagskaffen, måtte man være opfindsom og udnytte de råvarer, man havde ved hånden.
Løsningen blev for mange at fremstille deres eget kartoffelmel helt fra bunden.
Billedet viser, hvordan der under krigen blev arbejdet på gårdspladsen på Kysing Lundgaard, hvor man her er i gang med den store og tidskrævende proces med at vaske stivelsen ud af rå kartofler.
br>På billedet ses gårdejer Pouli Nielsen sammen med sønnen Rasmus, tjenestepiger og et par ukendte børn.
Fremstillingen af kartoffelmel krævede ingen avancerede maskiner, men derimod masser af tålmodighed og råstyrke. Arbejdet foregik typisk i fem faste faser:
- Rivning: Først blev spandevis af kartofler skrællet og revet helt fint på et almindeligt rivejern.
- Udvaskning: Den revede kartoffelmasse blev lagt i et stykke tyndt stof – ofte et gammelt viskestykke eller et ostelærred. Man samlede klædet som en pose og sænkede det ned i store baljer med koldt vand på gårdspladsen. Her pressede og vred man massen grundigt, så den hvide kartoffelstivelse blev vasket ud i vandet.
- Bundfældning: Vandet fik lov at stå helt stille. Efterhånden sank den tunge, kridhvide stivelse til bunds i baljerne og dannede et fast, kompakt lag.
- Skylning: Det uklare og bitre kartoffelvand i toppen blev forsigtigt hældt fra. For at gøre melet helt rent og fjerne den bitre smag, hældte man nyt, koldt vand over stivelsen, rørte rundt, lod det bundfælde igen og hældte vandet fra endnu en gang.
- Tørring: Til sidst skrabede man det våde, hvide lag stivelse ud på store klæder eller bageplader. Her lå det og tørrede i stuetemperatur eller i eftervarmen fra komfuret, indtil det blev forvandlet til et fint, knastørt, hvidt pulver.
Det hjemmelavede kartoffelmel blev en uundværlig erstatningsvare i krigsårene. Det blev ikke kun brugt til madlavning, men blev også blandet i det sparsomme hvedemel for at strække rationerne, så det overhovedet var muligt at bage brød og kager.
