Linjerne er fra et brev, som ligger på arkivet, og de er skrevet af Peter Rasmussen Sjelle, der er født i Rude i 1879.

Peter Rasmussen Sjelle

At Peter skulle havne i verdens brændpunkter op til flere gange under 1. Verdenskrig stod næppe skrevet i kortene, da han blev født som 3. barn i hjemmet hos træskomager og tækkemand Peder Rasmussen og hustru Mette Marie Pedersen i Rude. Ikke desto mindre var det det, der skete.

Efter endt skolegang i Rude Skole uddanner Peter sig til smed, en uddannelse han senere vælger at bruge til søs. Vi kan følge ham i forskellige offentlige arkivalier, indtil han i 1908 og 1909 pludselig forsvinder. Han møder ikke op til mønstring, og et notat i lægdsrullen fortæller, at han er i udlandet. Peter er taget på langfart.

I 1910 skriver han en spændende beretning til familien i Rude fra Syd Georgien ved det antarktiske kontinent, hvor der i 1904 var blevet etableret en hvalstation.

Her deltager Peter sammen med søfolk fra flere forskellige lande i jagten på hvalerne, hvis olie giver gode penge. Han beretter om dagligdagen, hvor han fungerer som reparatør af alt materiel på skibet, og han beretter om såvel flora som fauna i den kolde og anderledes verden.

Hvor længe hvaleventyret varer, ved vi ikke, men Peter fortsætter sin sejlads på verdenshavene, og i ny og næ kommer der nyt fra den store verden til familien i Rude, hvor Peters søster Maren bor sammen med sin mand, tømrer Peter Christian Jepsen, og deres børn – og hvor også Peters forældre bor.

I Rude går livet sin stille gang, medens det ulmer flere steder i Europa, hvor ikke alle har forliget sig med de forandringer og de grænser, der blev trukket efter 1800-tallets krige.

Med Peters brev får vi en unik fortælling om livet til søs. Han beretter om, hvordan han har været i krigszoner, hvordan hans skib flere gange er blevet skudt i sænk, men hvor han på forunderlig vis hver gang redder livet.

Så heldige var ikke alle. 722 danske søfolk mistede livet under første verdenskrig, og 324 danske skibe sank, så det var ikke omkostningsfrit at vælge livet til søs.

I min research for at afdække Peter Rasmussen Sjelles historie, kontaktede jeg adm. direktør Gert Normann Andersen fra JD-Contraktor i Holstebro. Gert har skrevet en artikel ”En konvojs undergang,” som netop omhandler episoden den 17. oktober 1917 mellem Bergen og Lerwik, som Peter blandt andet skriver om. Med den i hånden, kunne et stykke lokalhistorie få en ekstra dimension. En kopi af Peter Sjelles brev er nu indlemmet i Gert Normann Andersens beretning, som dermed også har fået endnu en ”krølle”.

Peter Rasmussens Sjelles breve er en del af Saxild Arkivs biografiske samlinger.