Rude by er dens lidenhed til trods, et af de mest velbeskrevne områder i sognet.
Gennem Rude bys grande brev fra 1743 får vi et indblik i beboernes gøren og laden, og ikke mindst ser vi her et samfund, hvor fællesskabet er højt prioriteret.
Fællesskabets love handlede for de flestes vedkommende om det daglige arbejde – om det årshjul, landbruget havde. Hvornår markarbejdet skulle begynde, hvornår man skulle så og høste, og hvornår kvæget skulle på græs.
Hvis et fællesskab skal fungere, kræver det ordentlighed mand og mand imellem, derfor var der også i byloven nedfældet klare regler for restriktioner, hvis en ordentlig tone ikke blev holdt, og hvis man ikke behandlede hinanden respektfuldt. Ligeså var der regler, der omhandlede omsorgen for hinanden ved sygdom og ulykke.
Med de nedskrevne regler vidste alle, hvad de havde at rette sig efter, intet var overladt til tilfældighederne.
En interessant detalje i Rude bylov/Rude grade brev er, at det lille samfund i deres udformning af lovene, har set stort på gængse normer. På landsplan var Christian den V.´s danske lov gældende, og at der i den er et decideret forbud mod at bruge øl som betalingsmiddel for bøder, har Rudes bønder valgt at se stort på. Hos dem fastholdt man den gamle afregning i skæpper by eller tønder øl. Saxild Bylov der blev omskrevet i 1702, var allerede på det tidspunkt gået bort fra øl som betalingsmiddel.
Rude Bylovfællesskabets fester og gilder
Marken er mejet, og høet er høstet,
kornet er i laderne og høet står i hæs.
Frugten er plukket og træet er rystet,
og nu går det hjemad med det allersidste læs.
Alle kender vi den gamle sang og vi ved, at høsten slutter med et gilde og en dans.
Gilder var der mange af i de gamle fællesskaber. Når et arbejde var udført, sluttede man som oftest med at fejre det, og som oftest på sammenskuds basis. Blandt gilder kan nævnes:
”plovgilde” efter forårsarbejdet
”ko-gilde” den første græsningsdag
”klinegilde” når husene ved pinsetid var klinede og skulle kalkes
”kartegilde” når fårene var klippet
”høstgilde” når høsten var i hus
”kartoffelgilde” når kartoflerne var samlet
”gåsepluknigsgilde” ”Mortens-gilde” og et hav af andre gilder.
Året rundt var der gilder at holde. Der var forlovelsesgilder bryllupsgilder og barsesgilder, og så var der naturligvis de mange helligdage, der også blev markeret.
En vigtig dato for bonden var Kyndelmissedag den 2. februar. Det var en fridag, en festdag på højde med juleaften. På den dag, skulle holdes status. Var der mad nok til resten af vinteren til både mennesker og dyr?
En tommelfingerregel for bonden var, at halvdelen af foderet skulle være tilbage, for dyrene kunne ifølge kalenderen først komme på græs i maj, indtil da ville naturens spisekammer være noget ustabilt, så det var vigtigt, at man havde prioriteret rigtigt.
Varsler og ritualer
For fortidens bønder var mange dage fyldt med varsler og ritualer, og selvom Kyndelmisse ikke har den store betydning i dag, så var den for flere hundrede år siden en af de dage, hvor varsler og ritualer næsten stod i kø.En helligdag på højde med juleaften.
Men med Struenses helligdagsreform i 1770 blev den sammen med 10 andre helligdage, blandt andet 3. juledag, 3. påskedag, Skt. Hans Dag og Vor Frue Dag, afskaffet. Istedet samlede man de mange små helligdage til en stor bededag, Store Bededag som i 2023 blev afskaffet af den danske regering under stor protest fra folket.
Man kan læse mere om særlige dage og gamle vejrvarsler ved at søge på årets måneder.
