Afskrevet i Februar 1936 efter Originalen med Bibeholdelse af sammes Stavemaade, Tegnsætning m.v. af exam. juris J. Skakke, Odder.

Rude Byes Grandebrev

Som alle Mænd i Rude nu nyligen

haver vedtagen og sambtøgt, nu paa

ny reenskreven og forbedret

Anno 1743

1. Om Oldermand og Skorsmand

Først skal her være en Oldermand, hvilken alle Mænd skal udvælle til Oldermand, og dersom hand icke vil være det, give ½ Tønde Øl til vort Lav. Og skal Skaarsmandens Embede gaae ret om Byen, og hvo det benegter, give en Tønde Øl.

2.

Oldermanden skal imellem mand og anden dømme om alle de Sager, Gravdelavet og dette Vide er anrørendes.

3.

Dømmer Oldermanden u-ret og bliver Herredstings Dom hannem imod, give en Tønde Øl og være lige vel Oldermand det Aar ud.

4.

Skaarsmanden skal skrive alle de Vider, der brydes til Lavet, være sig for Hegnits Laug eller Gilde Laug.

5.

Skriver Skaarsmanden nogen uret paa, for Vild eller Venskab, og bliver det befunden, da give hand det selv, uden det skeer med vrang underviisning.

6.

Klager nogen Mand, at hannem er skreven uretfærdig paa, da skal han det klage den neste Søndag derefter, og æske Dom i sin Sag af Oldermanden, og Oldermanden skal være pligtig at dømme hannem og Skaarsmanden imellem, inden Maaneds Dagen er ude; ved ½ tønde øls Vide, men tier hand og ikke gaaer i rette inden Maaneds Dagen er ude, giud det hand er skreven for, hvad heller det er penge eller korn.

7.

Alt det Vide, Skaarsmanden skriver, det skal hand selv udkræve, eller være pligtig det selv at udgive, Sex ugers Dag efter hand staar af sin befalling.

8.

Klages derpaa, at der gaaer noget fæ, Øg, Svin eller saadant i Hegneden, og ingen kiender sig Ejer, og ej anden kand det kiende, da skal Skorsmanden være pligtig at tage 2 Mænd med sig, og tage det i Huus, til saa længe rette Ejermand tilkommer, og skrives saa for hver Dag sit Vide, som sagt er tilforn. Forsømmer Skaarsmanden og de tvende Mænd hand tilsiger, sig herudi; da retter de for samme høveder, ligesom det var deris eget.

9. Om Gierder

Vore Rugvangs gierder skal være fuldfærdig 14 Dage efter Sancte Mickelsdag, og leed og stengi i Hauger der ved Enden staar. Hvis haugeleed og stengi ikke fuldfærdig findes samme Dag, give for hver stykke en skieppe byg; men saaer mand Rug tilforn, og behov giøres, da skal sex Mænd sige en Dag paa hvilken samme Hauger skal være gablugt for Svin, og hvem icke gablukker sine Gierder, give for hvert støcke en skieppe byg.

10.

Alle de Gierder og leed og stengi i hauge, som staaer imellem hegnet og fællet, hvad heller de findes imellem Rugvangen og fællet, eller imellem Byevangen og fællet, og hvad heller det er markskiel gierder eller andre, endten i bye eller Mark, de skal være fuldfærdig paa Sancte Voldborg Dag og skal gaaes om paa anden Dagen ret Omniedag. Hvis Haugeleed og stenge ikke da findes fuldferdig, bøde en skieppe byg for hvert støcke uferdig er.

11.

Disse foreskrevne Dage maa ingen mand, enten forlænge eller forkorte, paa det ingen skal fordriste og forholde sig, sine gierder icke at lucke i tide; men dersom det behov giøres, at samme gierder, Leed og stenge, før skal være gablugt, da skal sex mænd sætte jadag, paa hvilken de skal være gablugt, paa hvilcke steder hver mand, og skal giøre u-korter lange stenger paa Rebet, og hvem da ikke lucker sine, give en skieppe byg til Vide.

12.

Skal Oldermanden kalde 4re Synsmænd ud, den Søndag nest efter Sancte Mickelsdag til Rug gierder at syne. Og desligest udkalde 4re den Søndag for Sancte Voldborg Dag, som skal syne alle forskrevne gierder, som da bør at være ferdig.

13.

Naar Hauge syn gaar, da skal Skorsmanden være med de 4re mænd, eller give en halv tønde øl, og skal han strax paa stedet skrive den mand som findes brødelig for sit Vide, før hand derfra gaaer, ellers maa hand ikke siden skrives, hvad heller det er ond eller god. Desligest er om Huusmands led eller stenge, findes nogen mands leed u-ferdig bøde 1 skieppe byg, som det ferde skal.

14.

Møder ikke de fiire Mænd til foresagde Tiid, give hver 1 skieppe byg.

15.

Kand Oldemanden og de fleeste af Granderne tyckes, at de 4re Synsmænd forskaaner nogen Mand for Vild eller Venskab, eller lader nogen skrive for Avind eller had, andet en som ret er, da maa Oldermanden kalde 8 mænd over de 4, og lade forfare om Sag; gaaer de Otte mænd imod de 4, da give de 4 ´mænd hver en skieppe byg, og den der gierdet, leedet eller stengit otte, give og giøre som de 8 Mænd siger.

16. Om Overgang

Gaar der hul eller fald eller overgang paa nogen mands gierder, leed eller stenge, som imellem hegnet og fællet skal staa, og bliver hand advaret eller Hustruen, da bøde en skieppe byg for hver Nat den staar aaben, siden hans tilsigelse og skrives for de vider der igiennem kommer, ligesom det var hans egen fæmon2, efter hand tilsiges, uden saa er at vandet er saa stort, at hand ikke kand sette stenge i Havet.

17.

Naar Oldermanden med de fleeste af granderne i Byen kand formerke, at det giøres behov, at nogen gierder skal være gablugt, da skal 6 Mænd sætte en forsagt Dag, paa hvilken samme Gierder leed og stengi, skal være gablugt, og hvem icke da gablucker sine, samme Dag en stund for Aften, da give en skieppe byg for hvert stycke.

18.

Item skal Skorsmanden tage 2 af bymændene til sig og besee samme gierder samme Aften og skrive de brødelig3 er paa aastederne, eller haver hand derfor, og de 2 Mænd hver forbrut 1 skp byg.

19.

Ingen maa bære til Bye, Riis, Torne eller Stafre4. Hvem som befindes dermed, enten det er Gaard- eller huusmænds-Folk, skrives for en skippe byg hver.

Om Jevning

Den Søndag for Sancte Voldborgdag, skal vi sidde Jevning om vores Græs, hvem icke da møder, give en skieppe byg og skal Jevning være som de beste ere og fleste vedtager.

20.

Hvem meere holder paa Marcken end hans Jevning, er sat for en skieppe byg, af hver Høved, og for hver Nat det holdes efter hans plog er lagt, og en Nat derefter. Paa hver tønde Skyld holdes aarlig 1½ Sviin, som koster ½ tønde øl til Vide.

Af et faar til Jevning betales aarligt 4 sk., af en Gaaes 3 skilling, naar de gaar fuld Havsyn, og de skrives for en skieppe byg, saa er det otte skilling. De trende Huuse maa have en Koe og toe Faar, nemlig Smeden Niels Ibsen og Erick Skreder. De andre fiire hver 2 Faaer, og ingen anden.

21.

Ingen maa tage nogen Høvder til græs for nogen udenbyesmand, ved en tønde øls Vide, men fattes hannem fæ til sit græs, da skal hand tage af sin Naboe i bye boer, som skatter og skylder af Marchen. Og hand skal giøre hannem fyldest.

Haver ikke een eller toe besynderlig det behov, saa skal ald byen giøre hannem fyldest og skiel for sit græs og tage af videpenning5 og betale hannem derfor som mand kiøber andensteds.

22.

Ingen mand skal tage sit græs fæ hiem for Sancte Bartholomei6 dag, uden hand giver en skieppe byg for hver høvet hand hiem henter til Marcken, over hans Jevnings sats, uden hand haver det i granders minde.

23. Om Vide

Hvert Høvet i Hegneden kommer, og gaaer i nogen Mands Eng, eller paa de Agre som saaed er med korn, skrives for hver sinde 1 album, som er fæ, faar, Svin og Øg.

24.

Flyver nogen mands gies over gierder i korn eller Eng, da skal hand advares, flyer de siden over Gierder, skrives siden hver to for 1 album.

Gaar de igiennem led eller nogen Mands Gaard, da skrives og hver to for 1 album.

25.

Hvilken mand eller hans Folk, der høster om Søndagen, bøde ½ tønde øl, undtagen hans korn staar efter, og det haver været et ont vejr en uge tilforn.

26.

Hvem der tyrer sit fæ i nogen anden Mands Græs paa Ager eller eng, give en skieppe byg til Vide, uden det skeer med den Mands villie og minde det tilhører.

27.

Hvad vide ikke klages paa den neste Søndag efter det er brøt, det være som intet brot var.

28. Om Talli Vide

Skal Skorsmanden begynde paa Talli Vide ret om byen, og naar nogen Mands Talli er for Retten, da skal hver mand være pligtig at sige hvad han er brødelig med Talli Vide, men tier hand, og hand ved det, da skal hand skrives for dobbelt Vide.

29

Hvem som uddriver meere fæ eller Øg i hegneden paa vore Enge eller i Bygvongen eller i stobbe først i Affre, end som hans lod kan taale, og ved de beste ere vedtagen, uden hand haver det i alle mands minde, give for hvert høved 1 skieppe Byg, og for hver dag saa findes, om det skeer med hans villie og vidskab.

Men slipper det igiennem ham uvidendes, og hand det strax aftager hannem tilsigendes, give derfor 1 skilling for hver Dag.

30. Om Tyren i Vongen

Hvert Høved, som holdes i tyre i Vongen fra Sancte Voldborg7 dag og til Sancte Michelsdag, hver gang det gaar løst, og kommer i Eng eller korn, skrives for en skilling.

31.

Hvem der bieder med sine Øg eller fæ, i Rugvangen, give en skieppe Byg for hver gang saa findes og 1 Album for hver høved, uden hand kand det holde paa sit eget græs.

32. Om Veye

Hvem der giør U-lav veye over nogen mands Eng eller Jord, give en skieppe byg.

Item skal Oldermanden opkalde sex Mænd, og de skal sige hvor Veye skal gange, ald byen til Gavn og det meste det kand skee, hver mand uden skade, og afstage samme veye, hvor breede de skal være, hvem dem bryder med sin plog, eller hvem uden fore kiører, give en skieppe byg, om det er paa nogen mands Sæd eller Eng, om hand, der Sæden eyer eller Engen, paaklager.

Ingen mand maa huuse nogen Vandrings Folk over en Nat under 8 skilling vide.

33.

Hvem der giør stette og overgang over nogen mands gierder eller opkaster hans gierder eller stenge, uden hand det haver i hans minde, da give derfor til Lauget 1 skieppe byg, om mand det paa Sogne stefne klager.

34.

Hvem som lader Vangledet staa aaben efter sig, naar hand igiennem drager, hand give en skieppe byg, og skrives for alle de vider der giøres igiennem saa længe til det bliver lugt igien.

35.

Hver mand skal holde sine Sviin fra St. Pedersdag8 i faste og til Sancte Mortensdag, at de ikke vrøder9nogen mands jord om, eller skrives for hvert Svin, der vrøder, og for hver dag en album, dog skal advares tilforn, og siden skrives og icke før.

Siden Sancte Mortensdag og til Sancte Pedersdag i faste kommer igien, skal ingen mand legge sine Sviin i den mark, som Stobland10 er, uden hand vil ligesaa skrives for en album, for hvert der vrøder, og for hver dag, og holde dennem hver mand skadesløs.

36.

Skal Oldermanden og meenige Mand i Byen følges ad, naar nogen mand skal pantes for sit Vide, ved 1 skp bygs vide.

37.

Skeer nogen Mand u-ret, endten i bye, mark eller skov, da maa hand kalde paa Sogne-stevne 4 synsmænd, og de skal forfare hans sag, og skal være pligtig at følge hannem, paa hvilken dag Oldermanden dennem forelegger, at vinde med hannem hvad de haver seet, og det dennem i sandhed er vitterligt til sogne-stevne og til Tinge, ved en skieppe bygs Vide. Vil Oldermanden ikke kalde dennem, da haver hand forbrudt en tønde øll. Vil synsmændene ikke følge hannem, give hver en skieppe byg.

38.

Kalder nogen mand syn fra Tinget, fra hand kalder fra Sogne-stevne, da have forbrudt ½ tønde øl, uden det er den Sag, som Naboe og Grande i byen icke kand eller maa omvinde.

39.

Om nogen mand klager sin Naboe paa, at hand haver fra hannem af sin Jord eller Eng, og hand icke selv vil gaae med hannem, at udlegge samme Jord eller Eng og kalder hand syn fra Sogne-stefne, da den som taber Sagen, bøde 4 kander øl til synsmændene.

40.

Sætter nogen udenbyes mand sit fæ eller øg i Hegneden, og slipper det løst, da skrives den mand for det vide, hannem græsset unte, ligesom det var hans egen fæmon.

41.

Naar Oldermanden eller Skorsmanden kand formercke at anden mands fæ, øg eller Svin driver vor mark, da skal de tage med dennem Hielp af byen, og indtage eller afdrive det, eller i andre maader tage kundskab paa, hvis det er, og hvilken mand de tilsiger at følge, og hand ikke saa følger selv, eller et ferdig Hielp, da bøde en skieppe byg.

42.

Naar Oldermanden opkalder paa Sogne-stevne eller andensteds, hvor grander ere fleeste parten forsamlet, sex mænd til at lægge nogen Vide, paa ald byens nytte og tørft, da skal det staa for fulde, ligesom disse foreskrevne vilkor, om det skeer den eene mand i byen boer, saa vel til fordel, som den anden; dog skal de ingen magt have, at legge noget imod disse vilkor, icke heller dennem at formindske eller formeere i nogen maade, og skal her intet tilgives af dette Vide udi nogen maade.

43.

Item skal Oldermanden opkalde sex mænd paa vor Frue Dag11 i Faste, og skal sige om hvilke Heste, som duelig kand være til øg, og hvilke ey, og de som ikke findes tienlig at være, skal tilsiges at faae raad ved, eller lade dennem udskiere, og dersom saa skeer at samme Hest døer deraf, da skal meenige grander oprette hannem halvparten af skaden, som sex mænd haver hannem vurderet for tilforn, førend hand blev udskaaren, og dersom samme mand icke vil føre raad derved, bøde en skieppe byg, og tale hans minde der skaden fik.

44.

Skal Oldermanden opkalde sex mænd tre uger før Sancte Voldborgdag, som skal navngive byen til nytte og gavn, paa hvilcke fald i Rugmarken, mand skal begynde at saae paa først, paa det mand kand først høste der, for vores drift skyld.

45. Om Deelsmaal

Alle Mænd, som vil være delagtig i dette Vide, være sig pending12 eller korn, de skal være gildbrødre, og hver udgive, som ikke haver givet sin I gang, en tønde øl.

46.

For alle de Sager, som Naboe og Grande og gildbrødre er, haver hinanden at sage, og skylde med rette, det maa hand deele hannem for paa Sogne-stefne, fra sit Laug, om han vil ikke rette eller sette.

47.

Bliver nogen deelt fra sit Laug med sexhøring, da skal hand intet have af det korn og penge, i dette Vide er brøt, før hand retter sig imod sin Næste, som det sig bør, og give saa en tønde øl igien til sit faldsmaal13, tager hand af Vide øllet før, da give en skieppe byg, for hvert Sker. Dieller hørring hannem ud med U-ret, og Herrets Tings Dom gaar dennem imod, give hver en skieppe byg, og flye manden igien i sit laug, og rette hannem op igien, hvis hand miste i det Vide, der hand var laugløs.

48. Om Gilde

Løster mand at dricke sit Videkorn i Gilde, da skal det være som fleest vil, og skal gildgierden gaae ret om til hver mand i byen.

49.

Hvem Øllet skal brøge, hand skal have 5 skiepper Byg til hver tønde Øll, og 2 skiepper Homel til 3 tønder Øll.

50.

Og det Øl skal prøves, om det er got, af 4re af Granderne, før det skienkes, men klager nogen mand, at der loves ondt Øl, som af de fleeste bliver lastet, da bøde hver af de 4re mænd en skieppe byg, for hver tønde de lovet ondt Øll for got, og den mand som indlagde det onde Øl i vort laug, bøde 2 skiepper byg.

51. Om Vaaben og Verge

Hvem der bær Knive, liden eller stor, Sverd eller Øxe, eller noget Verge ind i vort gildhuus, fra øllet begynder at skienkes, og den Dag og Nat til ende, da give en skieppe byg til Vide, for hver gang hand indgaaer med det.

Og giør hand nogen mand saar eller skade dermed, da være det u-ærlig gierning, om det skeer, at hand hemmelig og i dølsmaal, haver sit Værge med sig, eller nogensteds det fieler udi tag, vegge eller gierder, og giør sin Næste skade dermed, enten i gildhuuset eller fra gildhuuset, og til hans Gaard.

52.

Men kommer mand i aabenbare trette med sin Næste i Gildhuuset, og bliver tredagtig, og løber mand eller qvinde, eller Tieneste-folk hiem efter Verge, og kommer med det aabenbarlig og ikke lønlig, da er der ærlig gierning, men dog skal mand derfor give ½ tønde Øl til Lauget, dog han giorde ingen skade dermed.

53. Om bordag (14)

Hvem der slaaer sin Næste eller nogen Mand eller Qvinde, Børn eller andre Folk, noget slag med vreed hu,15med haand eller kande, eller rycker i haar, den Dag gilde drickes, enten i gildhuuset eller paa gaden, den haver derfor forbrut en skieppe byg for hvergang, og for hvert menniske hand slaaer, men hvem der slaaer sin Næste, blaa og blodig Saar, give derfor en tønde Øll.

54.

Hvad som nogen mands Hustru, Svend eller Pige eller nogen af hans folk eller giester, hand indbudet haver, bryder imod disse Vilkaar med Vaaben eller Værge med slæt elleer bordag, banden eller Æder, skal den mand betale først, som dennem tilhører og indbød, og søge selv sin oprettelse hos dennem, om hand lyster, ligesom hand selv det giorde.

55. Om Klagemaal

Hvem som klager for sin Hosbund, eller til Tinge nogen Sag, for hand det klager for Oldermanden give ½ tønde Øl, uden det er Gaardfred eller Huusfred, eller blodig Saar.

56. Om Giester

Hvem som vil indbyde nogen giester, og spørger hand icke for dennem før de indgaar i gildehuuset da give derfor en skieppe byg.

Er da nogen gildbrødre, der negter hannem eller hende, som spørges for, ind at komme, da skal hand være ude saa længe, hand faaer den Mands villie og minde, som det negter, eller give hand som hannem indbød, derfor en tønde Øl.

Men svarer hand icke til, naar Oldermanden eller Skorsmanden, lydelig spørges Huus for den, da brydes der intet, enddog det er nogen mand eller qvinde imod.

Og skal der ingen være forpligtet til at spørge Huus for saa mange Folk, som hans gaard søger daglig.

Kommer nogen mand eller qvinde til en anden mands sæde, og rører der nogen trætte, da skal den Mand betale hvis Vide, der brydes til Lauget, om der brydes Vide, og giør hand nogen mand uforførm og fortørnelse, i sit eget sæde, give en skieppe byg til Vide.

Om Bander og Eeder

Hvem der slemmelig Sværger om vor Herres Vunder og død, eller blodige Saar, give en skieppe byg for hvert sinde det skeer, enten paa Sognestefne eller i gildehuuset, naar gilde drickes.

Hvem som bander sin Næste, løfter sin gildbroder, eller kalder sin gildbroder eller hans Huustrue, Tyv eller Hoere, eller giver dennem andet Nafn end det i Daaben er given, for hver sinde saa skeer, heller det er i Marck eller Bye, bøde 1 skieppe Byg.

Om Druckenskab

Hvem der dricker saa meget, at hand opkaster i Gildhuuset, eller staar i døren eller 3 favne nær ved Gildhuus døren, skrives for en skieppe byg.

Hvem der opkaster i Gildhuuset, eller paa Gaden, eller andensteds af Druckenskab, og gaar hand ind igien og drikker med sin Næste, da give derfor ½ tønde Øl, hver gang saa findes.

Oldermands Ret og Skorsmands Ret

Hvem Oldermand eller Skorsmanden giør U-lyd, naar de taler paa Laugets vegne, give derfor en skieppe byg.

Oldermanden og Skorsmanden skal hver have et stob Øl, af hver dags Øl, der skienkes i Gildhuuset.

Om Tønde Druck

Naar mand dricker tønde drøckes Øll, eller Sommergilde, som hver mand indlegger sin Tønde Øl, da skal 4re mænd som nest for sider, og skal give Øll ind den neste tilkommendes Søndag, skue og smage samme Øl, og have et stob af hver Tønde.

Lover disse 4re mænd det Øl som ondt er, og meenige mand det klager, da skal Oldermanden være pligtig til at tage 8 mænd ud paa Sogne-stefne, den første Søndag efter kommer, at disse 4re mænd haver lovet det onde Øll, og de 8 mænd skal strax tage Oldermanden til sig, og sige for rette, hvad heller det var lov eller straf værd, findes disse 4re mænd da brødelig, give hver en skieppe byg, og den der ligger det onde Øl ind, bøde 2 skiepper byg.

Men klages der ikke paa den neste Søndag efter, da være siden angerløs.

Om Huus Arme

Naar Vide korn sammenbæres af ald byen, da skal de rette Huusarme gives en skieppe af hvert pund. Naar Vide Penge udgives, da skal de Huusarme her i byen, have en skilling af hver Marck.

Om udenbyes Huusfolk

Hvilcken mand som tager nogen udenbyes Huusfolk, undtagen det skeer med meenige granders Samtycke, bøde en tønde Øl.

Om Nabo siug ligger

Ligger Gildbroder syg, om Høsten 14 Dags Tider, da skal hver mand være pligtig at laane hannem et hielp en dag om de tilsiges og haver det begieret, eller give en skieppe byg.

Ligger hand syg lige saa lenge om Vaaren, eller i bygsæd, og haver hand icke hielp, hans plog kand drive og følge, saa den ligger for hans sygdoms skyld, da skal hver mand plove for hannem ½ dags plovning, om de tilsiges af Oldermanden, eller give en skieppe bygs Vide, og miste en anden tid, om hannem trænger.

Om Ildebrand

Hendter nogen mand eller Qvinde, Dreng eller Pige lys i gildhuuset, bøde derfor en tønde Øll, skeer der skade af, staa sig derfore til rette. Kommer nogen mand for Ildebrand, hvis gud forbyde, som gildbroder er, da skal hver mand som gildbroder er, være pligtig at give hannem 1 stolpe 1 Trav langhalm, foruden sin brandstøds haufre.

Fordi denne vor bye er saare trang bygt, den eene mands gaard sommesteds støder paa den andens, med huuse og gierder, saa at skeer der Ildebrand, hvis Gud forbyde, da kand det ikke skee uden ald den gandske bye til fare, uden Gud med sin synderlige Naade vil det afvende; da skal alle mand eengang om Aaret, som er den anden Søndag efter Sancte Mickelsdag være tilstede, og om Eftermiddagen, gaae om i Byen, til hver mands huus i byen boer, og see og grandske hver mands Ildsted. Og Oldermanden skal opkalde paa Sognestefne, samme Dag 6 synsmænd, de skal med alle bymændene besee og grandske. Og hvor de sex mænd med meenige Mænd i byen, synes at der holdes farligt og u-redeligt Ildsted, og icke er forvarlig over deris Ildsted, som skickelig og raadelig kand være, uden stor fare, da skal de sex mænd sette den mand for, en viss tid og dag, forinden hvilcken de synes, at hannem mulig er, at hand kand lade færdige og forvare over sit Ildsted, paa det mand kand med Guds hielp være uden stor fare, og dersom den mand inden den foresagde Dag og Tid, som hannem foresettes af de sex mænd, icke lader færdig og flye over sit Ildsted, saasom sex Mænd kand det love og hiemle, færdig og raadelig kand være, da skal hand give en tønde øl til Vide for hver dag hand tænder lue Ild paa samme Ildsted, efter den dag sex mænd haver forsat hannem, og dersom der skeer skade af Ild, efter den dag, da sex mænd og meenige mand haver hannem saa tilsagt, da skal være med hans villie giort, og icke af vaade, og miste sin brandstøds hielp, og staa til rette derfor som det sig bør, om andre fanger skade af hans Ild, hvis Gud forbyde.

Hvilken mand i bye boer og ikke møder samme fornefnte dag, at følge om til hver mands Huus, give en skieppe byg til Vide, uden hand er i lovlig Forfald, eller at Oldermanden lov kand have.

Og hvilcken mand icke vil lade samme sex Mænd see og skue sit Ildsted i sin gaard eller huuse, hand haver iligemaade forbrut 1 Tønde Øll.

Klager nogen mand i byen boer paa sin Naboe, en anden tid om aaret før eller siden, at hand holder u-raadelig eller farlig Ildsted, eller lader forfalde over sit Ildsted, som tilforn er giort til forvaring, nest Guds hielp, da skal Oldermanden være pligtig at kalde hannem sex uvillig synsmænd, hvilke der skal være pligtig ved en skieppe bygs vide, at komme til den mands gaard og huuse, hvad heller det er hans egen gaard eller gade huuse, eller Inderst huuse, eller hvor hans Ildsted findes, at besee og forfare, hvor det er, og om det findes u-raadelig og til fare at være, da skal de iligemaade være pligtig, til at sætte den mand huuset eyer en viss termin og dag for, forinden hvilken hand skal lade færdige og bygge over samme sit Ildsted, saa st det kand med Guds hielp være raadelig og uden stor Fare. Og hvilken mand som icke lader saa det giøre, inden den af de 6 Mænd hannem forsagte tiid, give lige som før er sagt 1 tønde Øl til Vide for hver dag, hand tender lue Ild paa samme Ildsted, efter den dag er ude sex mænd haver hannem forelagt. Og skeer der skade af hans Ild, den stund hans Ildsted saa er paaklaged, og til saa længe hand færdiger og byger over det igien, da skeer det med hans villie og icke af vaade, og miste sin brandstød, og staa derfor til rette, om fleere faar skade af hans ild, som det sig bør, hvis Gud forbyde.

Hvo som brøger eller bager, imellem Løverdagen og Søndagen om Natten, uden hans Hosbonds folk kommer til hannem, uforvarendes, at hand for trang skyld nødes dertil, da haver hand forbrut derfor en tønde øl, for hver gang det skeer.

At disse sex mænd og alle andre mænd i bye boer, skal hvercken have forbrut hermed huusfred eller gaardfred, eller herre Verck, om de panter nogen mand noget fra, af disse vider, naar det er brøt, og hand derfor er deelt fra sit Laug, paa Sognestefne.

Og ingen mand skal have magt til, at tilgive noget af denne fornefnte Vide, ey heller at forandre i nogen maade.

Oldermanden skal forvare denne Bog og disse Vilkor, og lade dennem blive u-maculeret, og u-forkrencket i alle maader, ligesom det nu er samtygt og beraad, indtet tilsette og indtet tage fra, om hand ikke selv vil staa til rette derfor, som det sig bør, og skal hand lade den være paa Sognestefne og Rettergang, hvor behov giøres, naar nogen af bymændene det begierer, saa fremt hand ikke vil staa derfor til rette som vedbør.

Disse foreskrevne Vide og Vilkor, blev vedtagen og fuldkommeligen samtøgt af Rude byemænd.

Aar 1743 anden Søndag efter Trinitatis som var den 23 Junii. Og at saa ubrødelig holdes skal, have vi denne med vores egne Hænder underskreven.

Vi Under skrevne Ruude Mænd er forened om at have vores fæe drevt paa Kosage i ord 1764 og den neder deel Til lyckie og plov jord og om 3 ord moed 1767 at være drevt neien for veyen. I vistob og om 6 ord moed 1770 at være lyckie Neden for byen og gierdet at goe. Som det nu gaar og alt det andet at være I fælled til hiedieget hver Niende Ord

Forening

Da giensidig Broderkiærlighed er Moder til Enighed og god Forstaaelse, saa have vi Undertegnede forenet os om i vore Forsamlinger tilbørlig at iagttage følgende Poster betræffende vore Samlinger, og hvad vi derudi have eller faae at afhandle.

1.

Naar Oldermanden og Skaarsmanden tilsige, bør enhver Mand møde, paa det tilsagte Sted, og det nævnte Klokkeslag; da Skaarsmanden som har Kieppen strax opraaber hver Mands Navn, saa snart Samlingsstedets Klokke har slagen eller vist Timen, og den som ikke da er mødt, eller en med Fuldmagt forsynet i hans Sted, bliver strax skrevet for 1 sk. Er kieppen glemt, koster det Skaarsmanden ligeledes 1 sk., alt at betale naar Lauget fordrer, og Kieppen uopholdeligen hentes til Afbenyttelse. Samlingsstedets Klokke blive alleene gieldende, med mindre den er saa urigtig, at de fleeste Stemmer skiønne den uefterrettelig.

2.

Enhver Mand som har givet sin Idgang efter Byens Vedtægt, har Ret til at tale og fremsige sin Mening i vor Samling, naar den stemmer overens med Fornuft og god Overlæg, samt ikke forstyrrer det Samlingen egentligen er om, hvilket Oldermanden bør sige strax efter Opraabningen.

Forseer den Befuldmægtigede sig imod Laugsretten da bøde den som sendte ham derfor.

3.

Dersom Nogen ypper Trætte, i vor Forsamling, eller fornærmer nogen Mand i Lauget med utilbørlige og ærerørige Ord, bør den Fornærmede strax tage Vidner paa hans Tale, finde de fleeste Stemmer at Fornærmelsen er virkelig, skal Fornærmeren strax betale 2 mark til Byens Kasse. I samme Mulct er og den forfalden som ved slem Bagtalelse fornærmer nogen Mand i Lauget eller hans Familie, naar det kan bevises, og det uden at tage Hensyn til om den Fornærmede vil søge ham efter Lov og Ret; thi da faar han tage hvad der følger paa.

4.

Skulde der indtræffe Noget som samtlige Laugsbrødre ikke kunne blive enige om, da skal Oldermanden strax udnævne 4 Mænd, som uvægerligen gaaer afsides at dømme i Sagen, og kommer derpaa de fleeste Stemmer overens med deres Dom, bør et mindre Antal Stemmer bifalde; men ere de fleeste Stemmer denne Dom imod, da skal Oldermanden udnævne nok 2 Mænd af Modpartiet til de 4 første, og hvad disse 6 Mænd finder for Ret, skal staae fast og gielde. Naar vi derimod i vor Forsamling tale om hvad vi kunne have at afhandle, og de fleeste Stemmer ere enige, bør det mindre Antal Stemmer bifalde; thi da skal ingen udnævnes.

5.

Skulde det imod Formodning indtræffe, at Nogen af os som have underskreven denne Forening, siden tager sit Ord og sin Haand tilbage, da skal han strax bortvises af Lauget, hvortil han sletingen Adgang maa have inden han igien paa nye giver ganske fuldstændig Idgang.

6.

Oldermanden skal føre skrivtlig Regnskab over Byens Indtægter og Udgivter af Cassen saaledes at det i vor Samling, paa Opfordring, kan fremlægges til hvers Eftersyn og at intet udgives uden Alles Samtykke.

7.

Ingen maa forlade Forsamlingen inden det der er aftalt, som vi have at forhandle, uden Oldermanden det tillader, og hvis han tilsiiger Nogen et urigtigt Klokkeslæt at møde, staar han selv Lauget til Ansvar derfor.

8.

Da Samlingen kan skee til alle Aarets Tider, i Kulde og Hede, i Regn og Blæst, i Huues og udenfor, og undertiden vare saalænge at Man kunde baade behøve og ønske sig styrket ved Spise eller Drikke, saa staar dette Enhver frit enten for sig selv alene eller med saa mange som deri ville deltage for egen Regning uden mindste Krav paa den eller dem, som enten ikke kunne eller ikke ville deltage i saadanne Fornøjelser; dog at Laugets oventegnede Foreningslove nøje holdes i Agt og Ære til Efterlevelse.

9.

Enhver har Ret til, i Forsamlingen at yttre sig over formeentlige Fornærmelser af anden Mand, eller hans Folk, eller hans Kreature paa Marken, og kan vente de fleeste Stemmers upartiske Kjendelse; men Yttringen maa ske paa en sømmelig Maade: ingenlunde med Hæftighed, Slag paa Bordet eller paa nogen anden Gienstand eller ved at støde til Modstanderen, hvilket er meget forskjælligt fra de gode Skik Mange have, nemlig: at lægge Venskabs Haand paa Modstanderen for, saavel ved Haanden som med Munden at formaae ham til Samtykke.

10.

Naar Nogen af os afgaar, og en Anden kommer i hans Sted, skal Oldermanden forelægge ham disse Foreningsposter, før han giver Idgang, saa han med god Villie og velberaadt hu kan erklære sig at han ej siden skal undskylde sig med Uvidenhed, Uagtsomhed eller Glemsomhed; thi da Billighed og Fredsommelighed ere deres Grund, paa hvilken de ere byggede, kunne de ikke andet end behage hver retsindig Mand, men han maa dog vide hvad han samtykker i.

I Øvrigt staar det Enhver, som ikke finder sig fornøjet med Laugets Kjendelser frit for, at søge Beskyttelse under Landets Love og Domstole.

I Rude Mænds Laug, den 2 Februar 183?

Herefter er i Grande Brevets Bind indhæftet:

Regenskabs Bog

for Rude Bye

Begyndt den 26 Februar

1838