• Registreret gravminde
  • Født: 3. maj 1824
  • Død: 17. januar 1893
Niels Andersen

Gravsted nr. 535

Tidligere placering: Gravsted 754-755

Gravstenens tekst

N. Andersen
Lærer i Saxild
1858 - 1893
Født I Gjesing 3. Maj 1824
Død i Saxild 17, Jan. 1893

Mine Andersen
f. Jensen
Født i Veilshus 15. Decbr. 1837
Død i Saxild 14. Juli 1917

Stenen

Stenen er en uægte grotte på sokkel med 2 marmortavler indsat i sandsten. Skriften er indhugget, sortmalet og udsmykningen er et kors 15 x 15 cm i haut relief

Begrundelse for bevaring

Stenen er et historisk minde

Niels Andersen blev i 1858 forstander for Saxild Højere Bondeskole, senere Saxild Højskole efter en for højskolen meget turbulent tid.
Han var en skattet lærer, der lagde stor vægt på elevernes dansk- og regnefærdigheder, og han udgav blandt andet Regnebog for Borger- og Almueskoler med opgaver og eksempler, som eleverne kunne forholde sig til.
Niels Andersen fik en god ven og sparringspartner i Lars Bjørnbak, som i 1857 oprettede Viby Højere Landboskole. Sammen deltog de i kurser, hvor de opdaterede deres viden om bl.a. geometri, landmåling og nivellering, emner som de brugte i det praktiske arbejde på deres skoler. Med en elevflok der aldersmæssigt var mellem 13 og 22 år, skulle han spænde vidt, og at det lykkedes, fornemmer man tydeligt, når man ser hvordan elevernes navne efterfølgende dukker op i samfundsdebatten og det lokale pionerarbejde.

Niels Andersen og fru Rasmine, kaldet Mine, fik 15 børn, heriblandt: Andersen, Dagmar Marie

Gravstenens placering
Niels Andersen

Niels og Mines gravsten blev i forbindelse med omlægning af Saksild Kirkegaard i 2022-2023 flyttet fra den oprindelige placering, som i mange år var en del af det gamle lapiarie langs kirkegårdsmuren mod øst, til den nuværende, hvor den står som en af 5 gamle gravsten, som menighedsrådet har valgt at bevare.

Arkivet er i besiddelse af en del materiale omkring Saxild Højskole ligesom Niels Andersens regnebog er i arkivets eje.