I 2010 vedtog Odder Kommune en lokalplan til boligformål for området beliggende ved Rudevej i Saxild by.
Området er afgrænset af et stykke med fredskov vest for Rudevej og sommerhusområdet og kysten mod øst.
Med vedtagelsen af lokalplanen, blev et stort ønske om at binde den gamle historiske bykerne mod syd sammen med Saksild Skole endelig opfyldt.
Området hører til Vorbækgaard, der ligger øst for Rudevej, og tanker og visioner i forhold til sammenbygningen rummer mange spændende elementer.
1. etape - Agervænget
1. etape af projektet blev igangsat i den nordlige del af Rudevej og syd for boligområdet Østerlunden, og blev fra begyndelsen sat til salg under navnet "Strandparken."
Gør din boligdrøm til virkelighed, lød det fra ejendomsmæglerne: "Bo i et med naturen og med havet som nabo."
Beliggenheden er meget attraktiv, ikke mindst for børnefamilier, som bl.a. kan nyde godt af den omkringliggende natur, under 1000 m til Østjyllands bedste badestrand. 300 m til skole og børnehus med legeplads samt kulturhus.
Med lokalplan og strukturplan på plads, var sammenbygningen af Saxilds mange knopskydningerne endelig på vej til at blive et samlet hele.
Lokalplan og strukturplan: Lokalplan 3021
2. etape - Valnøddevænget
2. etape af udstykningen ligger i den sydlige del af Rudevej, nord for ”Trævænget,” som er en udstykning fra ”Mølleren jord” matrikel 18, fra 1960’erne og 70’erne.
Udstykningen blev byggemodnet i 2021, og der var fra begyndelse stor interesse for de 27 grunde i området.
I juni gik man igang.