December er årets tolvte måned.
Det latinske navn kommer af "decem", der betyder "ti", den tiende måned i romernes kalender.
De gamle nordiske navne var "christmåned" eller "julemåned".
I julen tog man varsler om det kommende års vejr, jævnfør udtrykket "efter alle julemærker at dømme".
Særlige dage i december
Advent
Advent markerer det kirkelige nytår. Ordet advent er en sammentrækning af det latinske Adventus Domini, som betyder "Herrens komme". Tidligere var de fire adventsuger fasteuger modsat i dag, hvor ugerne især bruges til julehygge og diverse julefrokoster.
6. december, Sct. Nicolaus dag
Den fromme Nicolaus var biskop i Myra i Lilleasien o. år 300. Hans gavmildhed lagde grunden til myten om julemanden.
13. december, Lucia dag
Lucia var en ung pige, der døde som martyr under kristenforfølgelserne i 304. En legende fortæller, at før hun blev fængslet bragte hun madvarer til sine forældre, der holdt sig skjult i katakomberne. Hun bragte lys med sig i de mørke, underjordiske gange, men for at have hænderne fri, satte hun lysene i håret. . Skikken med luciaoptog indførtes herhjemme af Foreningen Norden under besættelsens mørketid i 1940'erne. Sangen, der synges, blev tidligere anset for at være en gammel, neapolitansk folkemelodi, men er en italiensk schlager fra 1851, hvis originaltekst er en hyldest til fiskerbyen Santa Lucia.
24. december, Juleaftensdag/juleaften
Julen var oprindelig en hedens solhvervsfest, Da kristendommen indførtes i Danmark omkring år 1000, faldt Jesu fødselsdag som af kirken var fastlagt til den 25. december, sammen med den nordiske solhvervsfest, julen. De hedenske traditioner med hygge om en veldækket bord og diverse julelege fortsatte derfor, men nu blot i Kristi navn. Juletræ, gavegiveri mv., er skikke der er kommet hertil fra Tyskland, og det første juletræ i Danmark blev så vidt vides tændt i København i 1808.
25. december, Juledag
Jesu fødselsdag. Helligdag i alle nordiske lande samt i kristne nationer over hele verdenen.
26. december, 2. Juledag, Sct. Stefansdag
Helligdag i de nordiske lande.
31. december, Nytårsaften
Årets sidste dag er reelt ingen helligdag, men fejres som afslutning på året der gik og forventningerne til det nye, der kommer. Som ved andre højtidsnætter er der til nytåret knyttet forskellige varsler. Hvis man f.eks. nytårsaften kastede grødklatter på gulvet, og efterfølgende lod hunden komme ind, symboliserede den klat hunden først åd, eks. hvem der skulle være ens brudgom, hvem i slægten der først skulle dø, eller hvilken kornsort der ville stå bedst i det kommende år. Kun fantasien satte grænser for, hvad grøden kunne symbolisere.
Vejrvarsler og talemåder i december
De generelle vejrvarsler lød, at fint vejr i adventsugen ville vare ved til jul, og en kold og streng december lovede et frugtbart år og en god sommer.
Ud over disse var der ikke mange vejrvarsler op til jul. I stedet lavede man julemærker i de tolv dage mellem jul og hellig-trekonger. Hver dag tegnede bonden med kridt en cirkel på loftsbjælken, og markerede indeni, hvordan dagens vejr havde været. Når de tolv dage var omme, havde han en langtidsprognose for hele året, idet hver dag svarede til vejret i den tilsvarende måned. Cirklerne kaldtes også "solemærker", og herfra stammer udtrykket "efter alle solemærker at dømme".
