Grundlovens fader i 1849 og konge fra 1848 til 1863 var Frederik d. 7.

Under treårskrigen fra 1848 – 1850 deltog den senere kromand Hans Sørensen Alrøe. Den 6. juli 1849 fandt det succesrige udfald fra Fredericia som bekendt sted.

Hjemkommet fra krigen fulgte kromanden med stigende bekymring den lokale kirkebygnings forfald. Siden 1790 havde der nemlig ingen præst været tilknyttet.

I 1793 brændte de fleste af gårdene i Kysing. Man flyttede herefter gårdene ud, så de ikke lå i en klump i byen. Mangen en trappesten eller sokkelsten forsvandt dengang fra Kysing kirke eller Meden Kirke, som den også hed.

Sammen med to andre veteraner fra krigen – en kampestensmurer og en smed – blev de sidste sten fra den gamle kirke stablet op og bundet med cement. På toppen af ruinen rejste man en buste af Frederik Folkekær i ærbødighed og respekt for det succesrige udfald i Fredericia. Samme Frederik oplevede lykkeligvis ikke det forsmædelige nederlag på Dybbøl i 1864, da han døde året før. Kirkeruinen har stået her siden 1875.

Hvert år på Grundlovsdagen skuer Frederik d. 7. ud over forsamlingen i krohaven, når Norsminde Bylaug med Oldermanden siddende i tronstolen fejrer dagen med fælles kaffebord, fædrelandssange og grundlovstaler.