Smedjen der ligger i bakkernes ly
Sender sin kulsorte røg imod sky
Luften er mættet af hamrenes klang
Viden omkring lyder amboltens sang
Med hamren slår smeden den granvoksne mand
Hver eneste dag - mindst tusinde slag!
Hans øjne kan gnistre som glødende sand
I skæret fra kul-essens brand!
Her stod han som dreng i de sorgløse år
Men dagene kommer og blæsbælgen går
Han ved dog endskønt han er gammel og grå
Præcis hvor en hammer skal slå.
Smedens vise, der er skrevet af Knud Pfeiffer og Margo Sandstrøm og tilsat melodi af Åke Fagerlund, beskriver med få linjer den gamle bysmeds arbejde, og den giver tillig et fint tidsbillede af Nølev Smedje, som den har fungeret tibage i 1940'erne og 50'erne.
Smeden
Smedehåndværket kendes tilbage til jernalderen, hvor vi i Danmark begyndte at udvinde jern af den myremalm, der fandtes omkring vores moser.
Med jern fik den danske bonde gode og stærke redskaber at arbejde med og hære og soldater bedre våben.
I Nølev blev der næppe smedet våben, men redskaber til de lokale bønder var der stor brug for.
Her blev fremstillet hestesko, plovskær og harvetænder. Vogne og redskaber blev repareret og skulle en tand trækkes ud eller dagens nyheder vendes, foregik det alt sammen hos smeden, ingen opgave var for stor og ingen for lille.
En typisk landsbysmedje
Vi har i dag ingen billeder fra Nølev smedje, som den så ud for små 100 år siden, men vi ser her en typisk landsbysmedje med jordstampet gulv, ild i essen, tænger i alskens størrelser på væggen og ambolten, der står klar til at modtage de tusinde slag, når det rødglødende jern skal formes.
Hvert eneste år blev mange tons kul brugt i de små landsbysmedjer for at holde essen i gang.
Før traktorens tid, var hesten den væsentligste trækkraft i landbruget, og den lokale smed havde fuldt ud at gøre med at fremstille hestesko, så han regelmæssigt kunne sko områdets mange heste.
Den stolte smed
Tidligere smed i Amstrup, Søren Jensen, fortalte tilbage i 1980’erne med faglig stolthed om hvordan, man brugte esse, ambolt og klaphammer, når hesteskoene skulle smedes, og hans syn på de unge, der efter en tre fire uger på Landbohøjskolen følte sig fuldbefarne udi kunsten, gav han ikke meget for.
En stolt smed af den gamle skole, der mest af nød lod sig nøje med de fabriksfremstillede hestesko i firserne, men med en oprigtig glæde over at der endnu ikke er opfundet maskiner til skoning af heste.
Fra det mindste til det største
At smedens arbejde var alsidigt, ser man tydeligt, hvis man følger de lokale smedes liv og levned.
Robert Louis Grosser, der etablerede sig i Rude i 1946, fremstillede på sit værksted blandt andet en fjedertandsharve.
Om harven skriver han: Fjedertandsharven "kultus" til traktordrift, har vi fremstillet i et meget stort antal gennem flere år, den er hensigtsmæssigt konstrueret helt af stål og som ekstra forstærkning med buller af automobilfjederstål.
Til trods for harvens høje kvalitet, har vi ved rationel produktion kunnet holde prisen så lav som 675,00 kr.for en 21-tands med fast tandstilling og 765,00 kr. med bevægelig, en pris som er helt uden konkurrence.
Vi har ligeledes fabrikation af landbrugsvogne på gummi-transportører til silofyldning og påtager os iøvrigt forskellige konstruktionsfremstillinger efter opgave.
Senere i livet flyttede Grosser sit værkted til Odder hvorfra blandt andet stålkonstruktionerne til Brændkær Kirken i Kolding er fremstillet. Man kan læse mere om Brændkjærkirken her: Brændkjærkirken
Smedens arbejde
At se den gamle smed i arbejde er fortsat muligt flere steder i landet. I den gamle By i Aarhus, på Industrumuseet i Horsens eller på Det Grønne Museum, Gl. Estrup
På Hjerl Hede bidrager man også til, at fortællingerne om fordums tid ikke forsvinder i tågen.
Her kan man kan besøge den gamle smedje, eller man kan se en lille film produceret af Frilandsmuseet.
