Rude

Nord for Saxild øst for Nølev og sydvest for Norsminde, helt inde i bunden af Kysing fjord ligger Rude, en lille landsby der hører til Saxild kirkesogn, og hvor oldtidsminder fortæller os, at der har været menneskelig aktivitet tusinder af år tilbage i tide.

I 1203 støder vi for første gang på navnet Saxwælruthu, en sammenskrivning at de to bynavne Saxild og Rude, og med de skriftlige kilder begynder vi at få en lidt mere håndgribelig viden om område.

Navneforskningen tyder på, at Saxild er opstået omkring et kildevæld, og at Rude er et ryddet område, en teori vi senere får bekræftet i navnet Rudhæ, der bærer en tydelig henvisning til det oldnordiske ”ruth”, der betyder rydning

De første byer i Danmark blev grundlagt i perioden fra år 1000 til og hen imod år 1300, men allerede tilbage i oldtiden må vi formode, at her har været spredte bopladser

Tæt på havet og alligevel godt beskyttede mod vind og vejr inde i de i dengang ufremkommelige skovområder slog vore forfædre sig ned

Her fandt de en lysning, ryddede krat og skov, blev bofaste, begyndte at forme naturen efter de behov de havde

Her har været høvdinge, hirdsmænd, stormænd og småfolk, men historiske kilder beretter også om både kongelig og adelig aktivitet i området, bl.a på Rude Hovgaard.

Fritidsliv Rude

Rude er en del af Saxild sogn, og derfor er en stor del af fritidsaktiviteterne henlagt til Saxild, hvor kirke, skole og idrætsforening er placeret.

Det er ikke mere end godt 100 år siden at kystområderne ved både Rude og Saxild bestod af lyngklædte bakker og værdiløs udmarksjord, men i 1895 gik Rudes bønder i gang med at tilplante deres magre strandlodder med nåletræer, i håb om at de dermed kunne skaffe sig en ny eller i alt fald supplerende indtægtskilde.

Den første sommerbolig

I 1915 byggede Købmand Georg Nielsen, Odder en mondæn sommerbolig på ”Rude Havbakke.” Den smukke, stråtækte bygning gav snart anledning til betegnelsen "sommerslot", da huset fik flere moderne bekvemmeligheder, så familien kunne bo mest muligt ved stranden.

I 1926 måtte Georg Nielsen dog afhænde huset, som blev overtaget af Aage Oscar Mikkelsen, der etablerede "Rude Strandhotel," som gennem mange år blev et yndet udflugtssted med bal lørdag aften for det modne publikum.

Nu er der ikke mange spor af de lyngklædte bakker. Området er bebygget med sommerhuse, og Georg Nielsens gamle sommerbolig, der i 1972 omdannet til Pensionisthøjskole, rummer i dag Rude Strand Seniorhøjskole.

Oldtidsminde

Området appellerer til gåture, og lidt gemt af vejen i sommerhusområdet ligger en langhøj med stenkister fra den tidlige bondestenalder omkring 3.500 f.Kr.

I 1897 blev området fredlyst, og af ejeren arvefæster Søren Thuesen holdt i sjælden hævd.

Man kan parkere på den lille sidevej til Lyngbakkevej, hvorfra henvisningsskilte viser frem til højen, hvor der er opsat en informationstavle.

At tage på tur i historien er altid spændende, og undertiden kan man undre sig over, hvor hurtigt tingene forandrer sig.

Rude anno 1900

Omkring år 1900 var Rude en landsby, der havde 140 beboere. Det var en landsby, der havde købmand, smed, tømrer, træskomand, væver, tækkemand og kurvebinder. Det var en landsby med skole og en enkelt lærer, og det var en område med mange landbrug og husmandssteder, hvis familier stort set var selvforsynende med dagligvarer.

Folketællingen 1901

Hvis man lader 1901 folketællingen fortælle, fordeler de 140 beboere sig således:

  • 41 børn
  • 20 husmødre
  • 11 logerende, aftægtsfolk, aldersrentenydere, rentierer
  • 56 gårdejere, husmænd, karle, piger
  • 1 handlende
  • 7 håndværkere
  • 1 lærer
  • 1 skytte og bådfører
  • 2 andet

1900-tallets forandring

Op gennem 1900-tallet forandrede samfundet sig. Den tekniske udvikling og udviklingen i samfærdselen stillede nye krav og åbnede nye muligheder.

Byen fik telefoncentral og centralbestyrer, den fik en designvirksomhed, en keramiker og en grafisk virksomhed. Landbrug blev slået sammen, kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet. Købmanden lukkede, skolen lukkede, centralen blev automatiseret, de fleste håndværk er nu en saga blot, i alt fald som selvstændige erhverv i byen.

Turisme

Rudes beliggenhed tæt ved stranden har betydet, at turistrelaterede erhverv blev en del af udviklingen. Flere landmænd udstykkede deres mest sandede arealer ved Rude Strand til sommerhusbebyggelse, og strandområdet blev i 1900-tallet beriget med både et strandhotel, et cafeteria og et butikshus. Cafeteria og butikshus er nu omdannet til mondæne lejligheder og Strandhotellet til Seniorhøjskole.

I dag er Rude stort set et sted, hvor folk bor, mens de fleste passer deres arbejde andetsteds.

En væsentlig del af arkivets materiale knytter sig til de ejendomme, der er i området.

Vi har alle større ejendomme registreret under matrikelnummer og adresse, og for de flestes vedkommende har vi gamle ejerlister, folketællinger, brandforsikringer, skøde-panteprotokoller, gamle luftfotos fra 1954 samt enkelte fotografier liggende.

Arkivet er endvidere i besiddelse af flere gamle kort, som kan fortælle en del om områdets historie. I den mere og mere digitaliserede verden, er en god indgangsvinkel til disse oplysninger dog Kort og matrikelstyrelsens hjemmeside, hvor flere kort, end vi har, er tilgængelige.

Generelt kan siges, at hvis man ønsker at følge en ejendom tilbage i tiden, skal man i jordebøgerne, der ligger i gods- og amtstuearkiverne, i Dansk Kancellis arkiv eller i Rentekammeret.

Det vi som lille lokalarkiv kan bidrage med, er oplysninger fra afleveret materiale på de enkelte ejendomme.

Rude by er en af de få landsbyer, der ikke har oplevet nogen særlig udflytning. Den ligger stadig som en samling gårde ved et vejkryds, som den har gjort i århundreder.

Midt i byen, i krydset mellem Rudevej og Rude Havvej, står en mindesten over studiosus David Davidsen, manden, som var rudeborgerne en mild og god herre. Ved arv kom han i 1733 i besiddelse af 9 af Rudes 14 gårde. Og modsat mange andre herremænd, forlangte han ikke nogen form for hoveri af sine fæstebønder, og der var ingen ond ridefoged til at styre gemytterne.

Efter David Davidsens død i 1793, viste et testamente, at han havde givet Rudebønderne arveret til deres huse og gårde, ligesom deres årlige afgifter blev nedsat betragteligt. En del af disse penge skulle efterfølgende gives til legater til byens skole, til skolebørn og til soldater, for som David Davidsen selv udtrykte det: ” Nu har jeg i så mange år nydt godt af jeres arbejde, nu skal I nyde godt af, hvad jeg har”.

Det var stort, så for Rudebønderne kunne det ikke betale sig at løskøbe gårdene, og først da det ved lov i 1912 blev bestemt, at alle fæstebønder SKULLE købe deres gårde fri, skete det også i Rude.

De gårde der hørte under det Davidsenske Gods var matriklerne 2a til 10.a.

Under Rathlousdal hørte matriklerne 11.a, som blev frikøbt i 1906, og 12 a som blev frikøbt i 1830’erne.

Øvrige gårde var matriklerne 13 a til 15 a, som tidligt blev selvejergårde og som tidligere havde hørt under Aakjær og Boller.

Formålet med udskiftningen

Formålet med udskiftningen var naturligvis en effektivisering af landbruget, og landboreformen lagde derfor op til, at jorden skulle fordeles på en måde, så enhver fik en stor samlet jordlod uden for landsbyen. Helt uproblematisk var det nu ikke i Rude, hvis jorder for en stor dels vedkommende var lyng og sand, og især den sandede jord, ønskede alle at få del i. Det resulterede i at udmarken, for de fleste gårdes vedkommende, blev meget lang og meget smal, og det betød også, at gården fortsat havde lodder forskellige steder. At Rudebønderne ikke ønskede, eller ikke havde råd til udflytning, gjorde jo ikke sagen nemmere. Der var for Rudebonden stadig langt til de fleste marker.

I dag er de fleste jorder opkøbt og samlet under ganske få store gårde, men byen ligger der endnu med de gamle gårde side om side og for fleres vedkommende stadig med efterkommere af de gamle slægter, der engang slog sig ned i Rude.