At gå en tur rundt i Rude by, er på alle måder en vandring i historien. Byen ligger, som den har ligget i århundreder, tæt omkring den gamle bymidte, hvor de gamle gårde illustrerer, at der i Rude ikke er sket nogen særlig udflytning.

Mindesten

Centralt i byen, i krydset mellem Rudevej og Rude Havvej, står en mindesten over studiosus David Davidsen.

Stenen er præget med 11 navne - som hver har tilknytning til en fæstegård eller et husmandssted, som var ejet af David Davidsens, og den fortæller derfor en spændende del af Rudes historie i 1700 – og 1800-tallet.

På venstre side af stenen er desuden indhugget navnet på skolelærer P.A. Lihme.

David Davidsen

David Davidsen blev født i 1714 som søn af præst Jørgen David Møller og hustru Margrethe Christiansdatter Lyby, og han arvede efter sin far og sin bror 9 af Rudes 14 gårde, som dermed kom til at høre under "Det Davidsenske Gods.

David Davidsen døde i 1793 og et testamente viste, han gav bønderne i Rude arveret til deres huse, ligesom han nedsatte deres årlige afgifter betragteligt. Han havde tillige oprettet et legat til byens skole, skolebørn og soldater, hvilket mange gennem årene kom til at nyde gavn af.

Gårde under David Davidsens gods

Gårdene, der hørte under David Davidsens Gods, kan stadig ses i og omkring Rude bymidte.

Rudegaard

Rudegaard, har adressen Rude Havvej 109, og er i dag en flot og velholdt gård, hvilket den givetvis også har været i fordums tid, hvor den hørte til de større gårde i området. På billedet ses Gårdfæster Søren Olesen Thuesen foran gården omkring år 1900

Rude Hougaard

Rudegaard var tvillingegaard med Rude Hougaard, som blev udflyttet fra Rude by i 1870'erne, og som i dag ligger på Rude Havvej 117.

Der er på både Rudegaard, Rude Hougaard og Rude Nedergaard fundet munkesten og rester af brolægning, som antages at stamme fra en tidligere middelalderborg, som menes at have ligget på stedet tilbage i Valdemarernes tid.

Gå på opdagelse i byen og find selv nogle af de gamle gårde.

Rude Overgaard

Rude Overgaard ligger lidt gemt, men adressen er Rudevej 153.

Om gården går der et sagn om, at der i stalden var en kobås, hvor ingen kreaturer kunne stå, da dyret efter blot et enkelt døgn faldt død om. Grunden var, iflg. sagnet, at når koen besørgede flød affaldet gennem gulvet og ned på Bjergmandens bord, hvilket han prompte straffede for.

  • Krusesminde, Rudevej 158 (ved David Davidsens sten) har tidligere hørt sammen med Krogsminde, der lå på hjørnet og nu er nedbrudt.
  • Lilmoesgaard, Rudevej 154
  • Lindegaard, Rudevej 154
  • Slyngborgs gård, Rude Havvej 103

Rude omkring år 1900

Omkring år 1900 var Rude en landsby, der havde 140 beboere. Det var en landsby, der havde købmand, smed, tømrer, træskomand, væver, tækkemand og kurvebinder. Det var en landsby med skole og en enkelt lærer, og det var en område med mange landbrug og husmandssteder, hvis familier stort set var selvforsynende med dagligvarer.

Rude Havvej 111

Engang skole og sparekasse - i dag privat beboelse

Rudes første skole blev oprettet i 1741, men i 1799 var den i så ringe stand, at beboerne i byen ønske sig en ny. Man indgik derfor en aftale med Jens Michelsen på Rude Hougaard om at overtage hans humlehave til skolebyggeriet (det grønne areal øst for Rude Havvej 111). Den skole fungerede indtil 1876, hvor man opførte en ny skolebygning på adressen Rude Havvej 111.

I 1901 blev Rude skole nedlagt og eleverne flyttede til den nybyggede Saxild-Rude Fællesskole som blev sognets hovedskole.

Smedjen

En sidste bygning der er værd at bemærke er den gamle smedje på Rude Havvej.

Rude smedje

Dens historie kan læses her: